I det fynske folks tjeneste

Politiets første razzia med ny lov i hånden

01:15

1 af 2

Fyns Politis første razzia, efter at de nye skærpede straffe for fartovertrædelser ved vejarbejde er trådt i kraft, begyndte i eftermiddag.

Under razziaen onsdag ved Aulby, hvor der er vejarbejde på motorvejen, kørte en af de første bilister, der blev stoppet, 99 km/t, hvor den tilladte grænse er 80 kilometer i timen.

Generelt bliver der kørt stærkt på strækningen med vejarbejde på vestfynske motorvej.

Politiassistent Mogens Pedersen oplyser, at der forleden var en bilist, som kørte 160, hvor det kun er tilladt at køre 80 km/t.

Skærpede straffe

Bilister får nu en betinget frakendelse af kørekortet allerede ved hastigheds-overskridelser på 40 procent ved vejarbejde.

Efter de gamle regler skete det først ved en overtrædelse på 60 procent.

Det betyder, at hvis fartgrænsen er sat ned til 50 km/t., får man en betinget frakendelse allerede ved 70 km/t mod tidligere 80 km/t.

Og samtidig er bødetaksterne blevet fordoblet.

Kører en bilist eksempelvis 100 km/t ved en fartgrænse på 80 km/t på grund af vejarbejde, så løber bøden op i 3000 kroner mod hidtil 1500 kroner.

Kører man f.eks. 45 km/t., hvor man må køre 40 km/t. er bøden nu steget fra 1.000 kr. til 2.000 kr., hvilket bliver den laveste takst ved et vejarbejde.

Mere om skærpede regler ved vejarbejde

Ved du noget? Så send os et tip