I det fynske folks tjeneste

Politiets søgelys fortsat på svinebonde

Svineproducent Erling Lerche-Simonsen bliver fortsat efterforsket af politiet for overproduktion, selv om Jordbrugskommissionen har droppet sin anmeldelse.

Politiets har fortsat sit søgelys rettet mod en af landets største svineproducenter, Erling Lerche-Simonsen, selv om han mandag vandt en sag i Jordbrugskommissionen, som trak sin politianmeldelse tilbage.

Politiet efterforsker imidlertid fortsat anmeldelser fra amt og kommune mod Lerche-Simonsen for overproduktion på to af hans mange gårde. Den ene hedder "Eskelund", lige som hans aktieselskab. På gården er der ifølge politiet i løbet af tre år produceret, hvad der svarer til 20.000 slagtesvin mere end tilladt. På den anden ejendom, "Skydebjerggård", har Lerche-Simonsen ifølge sigtelsen helt uden tilladelse produceret 12.600 tungsvin. Det oplyser vicepolitimester Marianne Birch, Assens på Fyn.