Politijagt endte i hæk

En politijagt i det sydlige Odense endte ved 19-tiden torsdag aften i en hæk i et boligkvarter ved Torpegården.

Politiet forsøgte ved en rutineundersøgelse at standse en bilist ved Sparkøbmanden på Stenløsevej, men manden stak af, og politiet jagtede derfter manden med to biler, til han blev tvunget ind i en hæk på Humlebivænget.

- Vores lille dreng plejer at stå der og sove om dagen, fortæller en chokeret René Nielsen.

Politiet fik manden ud af bilen og lagde ham i håndjern.

Rygterne lød efterfølgende i kvarteret på, at den 39-årige mand skulle være rockerrelateret, men det afviser vagtchef fra Fyns Politi Lars Thede blankt.

Politiet tror til gengæld, at bilen er stjålet, og fredag skal den undersøges for eventuelle ulovlige genstande, der kan være gemt.

Oversigt

    Oversigt