I det fynske folks tjeneste

Politijagt på kirkegård

En politipatrulje satte natten til søndag efter en motorcykel uden nummerplader. Jagten endte dog brat på Assistenskirkegården i Odense.

Motorcykeltyven kørte på en stjålet Honda CRS 650 kubikmeter. Da politipatruljen satte efter ham, forøgte han at slippe fra dem ved at køre igennem Assistenskirkegården i Odense.

Men manden mistede herredømmet over motorcyklen og den skred ud. Politipatruljen lå så tæt bag manden, at de ikke kunne nå at bremse op. Derfor påkørte politibilen motorcyklen bagfra. Den eneste der fik buler, var dog politiets patruljebil.

Efterfølgende blev den 30-årige mand anholdt og sigtet for brugstyveri. Manden har ikke nogen fast bopæl.