I det fynske folks tjeneste

Politiker: Amtet bremser Langelands udvikling

Fyns Amt er uhørt arrogant og forsøger at bremse en positiv udvikling på Langeland. Sådan siger en politiker i Rudkøbing efter, at Fyns Amts har sagt nej til, at kommunen udlægger et stort område til erhvervsformål.

-

Rudkøbing Kommune har succes med at udstykke et område nord for byen til erhvervsformål. Kommunen har afsat i alt 25 hektar til erhverv og bolig. Halvdelen af området er allerede byggemodnet, og interessen fra erhvervslivet har været så stor, at kommunen nu ønsker at tage den anden halvdel af området i brug.

Men nu har Fyns Amt overraskende meddelt kommunen afslag på at udlægge området til erhvervs- og boligformål.

Forhandlinger om salg
\"Når vi nu gør noget for at sikre øens udvikling på længere sigt, er det helt vanvittigt, at amtet søger at bremse en sund udvikling\", siger Troels Krøyer(V).

I følge viceborgmesteren er der allerede forhandlinger om at sælge arealet, men disse planer kan blive bremset af amtets veto.

Politikerne i Rudkøbing har ikke fået en forklaring fra Fyns Amt på afslaget.