I det fynske folks tjeneste

Politiker besøger fynske iværksættere

02:18

Hans Christian Schmidt (th) besøgte blandt andet Ejner Larsen, Vester Skerninge Bilerne, (tv)

1 af 2

Formanden for Folketingets Udvalg for Landdistrikter og Øer, Hans Christian Schmidt, besøgte mandag fem fynske iværksættere, som gerne vil etablere sig på landet, men ikke må.

Besøget er kommet i stand efter at formanden for Landsbyerne i Danmark, Carsten Abild, besøgte Hans Christian Schmidt på Christiansborg.

Det møde gav ham lyst til at besøge de fem fynske iværksættere.

Årsagen er, at de alle fem er parat til at slå sig ned i landzone, men her må de ifølge gældende lov ikke drive erhverv.

Miljøminister Ida Auken og Minister for by, bolig og landdistrikter, Carsten Hansen, har allerede luftet planer om en ny planlov, der skal lempe reglerne for at etablere virksomheder i landzone.

Et egentligt lovforslag ventes til februar.

De fem besøgte iværksættere

  • Jan Skovlund Hansen, Folmers Transport, Nyborg
  • Jacob Petersen, Hjulby Automatdrejning
  • Ejner Larsen, Vester Skerninge Bilerne, Stenstrup
  • Morten Gervig, Landsbysmeden, Kværndrup
  • Karsten Lykkegaard, Ferritslev

Ved du noget? Så send os et tip