Politiker bruger politi i kampagne

Et et par navngivne og letgenkendelige lokale betjente fra Fyns Politi optræder sammen med borgmesterkandidat Kaj Refslund (V) i denne uge i en valgannonce i Lokalavisen Nyborg.

Det skriver Fyens Stifstidende.

Kaj Refslund var for nylig med på en patrulje med det lokale politi, og i denne uge lancerer han så første trin i sin valgkampagne, hvor oplevelsen med ordensmagten bliver beskrevet i både tekst og fotos i en valgannonce.

Ifølge chefpolitiinspektør John Jacobsen fra Fyns Politi var der dog ikke givet tilladelse til at bruge turen som en del af en valgannonce.
- Det er helt normalt for os, at vi har besøg af politikere, men der er en væsentlig forskel på almindelig nyhedsdækning og så en annonce. Vi deltager ikke i kampagner for politiske partier, siger han til Fyens Stiftstidende.

- Vi føler, at der er brugt et billede af nogle betjente, som ikke følger de aftaler, der normalt indgås. Og i det hele taget skal man ikke bruge et foto af uniformerede betjente i den her form for annoncer, siger John Jacobsen.

Materialet blev sendt til godkendelse hos Nyborg politi, men fordi de to involverede betjente var på ferie, har de aldrig godkendt det. En fejl som Kaj Refslund tager på sig og i øvrigt har påtalt over for sit reklamebureau.

- Jeg havde forventet, at det var i orden, og det har jeg selvfølgelig påtalt , siger han.

Oversigt

    Oversigt