I det fynske folks tjeneste

Politiker: Sådan får man flere betjente til Ærø

Put ikke-uddannede i fotovognene og få flere betjente til yderområderne. Sådan lyder forslaget fra Venstres Karsten Nonbo, skriver fyens.dk.

Hvor Fyns Politi ikke må udtale sig om sagen om politibemanding på Ærø, vil folketingspolitikerne gerne komme med forslag til, hvordan problemet kan løses.

Venstres Karsten Nonbo mener, at man kan frigøre ressourcer, hvis fotovogne bemandes med ikke-uddannet politi.

- De er bemandet for at undgå hærværk. Det kunne man lige så godt sætte en dørmand eller en kontorassistent til, siger Venstres trafikordfører Karsten Nonbo til fyens.dk.

Justitsministeren er kaldt i samråd, og derfor vil det ifølge politidirektør på Fyn, Poul B. Løhde, ikke være passende at udtale sig.

Ved du noget? Så send os et tip