Politiker uden Politik: Pizza-kok for sjov og Brøndby-fan for livet

Anders Thingholm fra Morud vil ikke sætte nærheden til familien over styr, selv om han i et hektisk arbejdsliv forsøger at få gang i en politisk karriere for De Konservative.

- Farmand, hvor meget gær skal der i?

Seks-årige William kigger op på sin far, mens han med kniven viser, hvor stort et stykke gær han har tænkt sig at komme i pizza-dejen.

- Det skal være lidt større, smiler Anders Thingholm og gør klar til blande vand, olie, gær, salt og mel til familiens pizza-dej.

Øjeblikket er hentet ud af familien Thingholms hverdag i hjemmet i Morud. Hver fredag bruger den 35-årige Anders Thingholm sin fredag eftermiddag i selskab med børnene Marcus, Lærke og William på henholdsvis 11, 8 og 6 år. For pizza som fast tradition er noget af den lim, der får familielivet til at hænge sammen.

Arbejder som afdelingsleder i Morud

- Det vil jeg ikke gå på kompromis med. Det skal der være tid til, siger Anders Thingholm, som ellers har travlt for tiden. Udover et arbejdsliv som afdelingsleder på Havrehedskolen i Morud, der bestemt ikke holder til 37 timer om ugen, er han politisk aktiv. Og kandidat for De Konservative i Nordfyns Kommune ved det kommende kommunalvalg.

Anders Thingholm er afdelingsleder på Havrehedskolen i Morud. Samme skole hvor han selv gik som elev.
Anders Thingholm er afdelingsleder på Havrehedskolen i Morud. Samme skole hvor han selv gik som elev.
Foto: Henrik Bisgaard

- Mit kone Tina og jeg har talt om det. Vi skal nok finde tid til det, hvis jeg bliver valgt. Det handler jo, som i så meget andet, om at priortere. Så kan det være, at jeg får svært ved at finde tid til badminton med min faste makker, men familien må det ikke gå ud over, siger den debuterende politiker.

Brøndby-fan siden barndommen

Mens lysten til at lave italiensk mad med familien stammer fra ungdommen, hvor Anders Thingholm i en periode boede nær Firenze, så har han også en anden lidenskab, der går langt tilbage. Han er Brøndby-fan. Langt ind i sjælen.

Anders Thingholm er Brøndby-fan. Dette er nu sønnen Marcus´ værelse, for han er også blå-gul fan.
Anders Thingholm er Brøndby-fan. Dette er nu sønnen Marcus´ værelse, for han er også blå-gul fan.
Foto: Henrik Bisgaard

- Det var min storebror, som jeg så meget op til, der fik mig gjort interesseret i Brøndby. Jeg har været fan lige siden, og i dag er min ældste søn og min datter også fans. Vi har netop været til "Brøndby-dag", hvor man kan møde sine idoler. Det var en god dag, siger Anders Thingholm, der også slår fast, at han som fynbo intet har mod OB, de får bare ikke hans hjerte til at banke sådan som Brøndby gør det.

 

Hvem gemmer sig egentlig bag politikeren

 

 

Oversigt

    Oversigt