I det fynske folks tjeneste

Politikere bakker universitetsaftale op

En aftale er en aftale, og Undervisningsministeriet bør holde, hvad det har lovet, selv om det koster staten penge. Det skriver Fyens Stiftstidende.

03:01

1 af 2

2008-planen om at bygge et nyt teknisk fakultet på Syddansk Universitet og sælge Ingeniørhøjskolen til University College Lillebælt får opbakning fra uddannelses- og
forskningsordførere til højre og venstre i Folketingssalen.
Malou Aamund (V), der er partifælle med undervisningsministeren,
henviser til, at Videnskabsministeriet har brugt 15 millioner
kroner på at planlægge et nyt fakultet.
- Planen giver rigtig god mening, og når der er brugt så mange af skatteborgernes penge, så har ministerierne et ansvar for at følge aftalen til dørs, siger hun til Fyens Stiftstidende.

Rasmus Prehn (S) kalder ministeriets argument om, at aftalte ejendomspriser nu er for høje, for "bagstræberisk".Carl Holst (V) har som formand for Region Syddanmark fulgt sagen. Som bygherre for et nyt OUH ved SDU ser han gerne et nyt, stort teknisk fakultet med ingeniører, der kan udvikle velfærds- og sundhedsteknologi, tæt på
universitetshospitalet.

- Den her sag skal løses. Sker det ikke, klinger regeringens ønske om at prioritere teknisk og naturfaglig udvikling noget hult, siger
Holst.Undervisningsminister Tina Nedergaard (V) vil fortsat ikke
kommentere sagen.