I det fynske folks tjeneste

Politikere chokerede over svinefusk

Hver femte svineproducent avler flere svin end tilladt. Det kommer bag på flere politikere som truer med at tage nye metoder i brug for at stoppe ulovlighederne.

-

Hver femte svineproducent avler flere svin end tilladt. Det kommer bag på flere politikere som truer med at tage nye metoder i brug for at stoppe ulovlighederne.

Det er en undersøgelse fra Miljøcenter Fyn, der afslører at ud af 250 undersøgte svinebedrifter på Fyn produerer de 50 af dem for mange svin i forhold til deres miljøgodkendelse.

Det chokerer politikerne.

- Jeg er overrasket over at det er så mange, og at moralen blandt svineproducenterne er så lav, siger Kristian Grønbæk Andersen, der er radikalt medlem af det fynske amtsråd.

Også den socialdemokratiske kandidat til EU-parlamentsvalget, Dan Jørgensen, harcellerer over snyderiet med overproduktion af svin. Han vil nu forsøge at få EU til at presse den danske regering til at stramme reglerne på svine-området.

- Jeg har sendt et brev til EU\'s miljøkommissær, hvor jeg beder hende om at gå ind i sagen. Det her kan vi ikke leve med, siger Dan Jørgensen.

Kristian Grønbæk Andersen lover nu, at svine-avlerne for fremtiden vil blive kigget meget mere i kortene, end det sker nu.

- Det bliver simpelthen konsekvensen af denne her undersøgelse. Vi har jo mulighed for at se både skatteregnskaber, gødningsregnskaber og så videre, hvor vi kan sammenligne og dermed finde ud af, om der er en overproduktion. Det er ærgerligt, at vi skal bruge så mange ressourcer på det fremover, men det er åbenbart nødvendigt, siger Kristian Grønbæk Andersen.

Ved du noget? Så send os et tip

FYN NU