I det fynske folks tjeneste

Politikere: God ide at konfiskere fartbøllers biler

Både SF og Dansk Folkeparti støtter politiets ønske om at konfiskere bilen, når fartbilister gentagne gange overtræder færdselsloven. Også selv om bilen er lånt. På Fyn er sagen aktuel, fordi en lille gruppe unge kører lovløst uden politiets almindelige sanktioner hjælper.

-

Politiet står magtesløse overfor de fartbøller, som huserer i Odense og specielt på Vollsmose Alle, hvor en ældre dame for to uger siden blev dræbt af en ung bilist, der kørte over 130 kilometer i timen, hvor han måtte køre 60.
Bøder og fratagelse af kørekortet hjælper ikke, siger chefpolitiinspektør John Jacobsen fra Odense Politi.

Derfor vil politiet gerne have mulighed for at konfiskere bilerne fra de unge, som står får en stor del af fartovertrædelserne og andre lovbrud på hjul i Odense - også selv om de har lånt bilen af en anden.
Nu kan politiet kun konfiskere biler, hvis det er ejeren selv, der kører for stærkt, og det er ikke altid tilfældet.

God ide
Og det synes folketingspolitikerne er en god ide.

Dansk Folkepartis medlem af Retsudvalget, Peter Skaarup siger:

\"Det lyder som en oplagt ide at give politiet den mulighed\".

Også SF\'s retsordfører, Anne Baastrup, mener at ideen kan være god i særlige tilfælde, hvor fartbøllerne begår gentagne overtrædelser.

De Konservatives retsordfører Helge Adam Møller mener, at politiets muligheder for at konfiskere biler skal gøres bedre.

\"Man kan allerede konfiskere våben, der er brugt til en forbrydelse - også hvis de er lånt. En bil kan også være et våben, hvis den bliver brugt forkert\"; siger Helge Adam Møller.

242 overtrædelser
I Odense står otte unge alene for 242 overtrædelser af færdselsloven, og det vil politiet stoppe.
Flere af dem kører uden kørekort, så derfor hjælper det ikke, at konfiskere det.

Se TV 2/Fyn klokken 19.30

Ved du noget? Så send os et tip