I det fynske folks tjeneste

Politikere i Odense underkendt: Tvangsfjernelser fra bandefamilier ulovligt

Et politisk flertal i Odense vil have mulighed for at tvangsfjerne børn, udelukkende fordi de lever i familier med bandemedlemmer. Kommunens jurister sagde nej. Og det gør ministeren også.

Det er ulovligt at tvangsfjerne børn, kun fordi de vokser op i familier med bandemedlemmer. 

Det slår et svar fra Børn- og Socialministeriet til Børn- og Ungeforvaltningen i Odense Kommune nu fast, som TV 2 /Fyn har fået aktindsigt i. 

Læs også Tvangsfjernelser fra bandefamilier: Flertal vil have ændret loven

De borgerlige partier, Socialdemokratiet og Radikale Venstre i Odense har nu fået svar på, at det er ulovligt at tvangsfjerne børn fra familier, kun fordi deres storebrødre eller forældre har tilknytning til bander. 

- Jeg er meget enig med jer i, at det skal være muligt at skride ind og træffe afgørelse om for eksempel tvangsanbringelse eller andre relevante tiltag for at undgå, at børn af eller yngre søskende til bandemedlemmer også drages ind i et kriminelt miljø, skriver børne- og socialminister Mai Mercado i svaret til Odense Kommune.

- Der kan således ikke ske for eksempel tvangsanbringelse eller meddeles forældre- og/eller ungepålæg alene fordi, der er et bandemedlem i barnets nære familie. 

01:40 Luk video

Dermed bliver loven ikke lavet om, for at Odense Kommune kan gribe hårdere ind over for bandemedlemmer og deres familier. 

Kuno Sørensen, der er psykolog ved Red Barnet, mener da også, at det vil være en dårlig idé at ændre loven. 

- En tvangsfjernelse af et barn skal ske ud fra barnets behov. Det skal ikke ske for at straffe forældrene eller de andre familiemedlemmer. Med ændringen i lovgivningen var det politikernes hensigt at true forældrene, siger han til TV 2 /Fyn og fortsætter:

- Forvaltningen er forpligtet til at handle, hvis et barn ikke er i trivsel eller er i fare. Så skal der selvfølgelig laves en undersøgelse om en mulig tvangsfjernelse, men ikke med baggrund i at straffe forældrene til barnet.  

En tvangsfjernelse af et barn skal ske ud fra barnets behov. Det skal ikke ske for at straffe forældrene eller de andre familiemedlemmer

Kuno Sørensen, psykolog ved Red Barnet

De borgerlige partier i Odense besluttede i februar sammen med Socialdemokratiet og Radikale Venstre at udfordre lovgivningen ved at tillade tvangsfjernelser på baggrund af, at barnets familie har tilknytning til bandemiljøet. Partiernes beslutning var dog betinget af, at kommunens jurister sagde god for, at den nye praksis ikke var i strid med loven. 

Det gjorde de så ikke. 

I slutningen af august fik politikerne i Børn- og Ungeudvalget og Social- og Beskæftigelsesudvalget i Odense Kommune klar besked fra kommunens jusrister om, at det ikke er lovligt at fjerne børn fra en familie, blot fordi forældre eller ældre søskende er tilknyttet bandemiljøet. Men det får ikke politikerne til at opgive planerne. 

Men det var ikke det svar, som de de borgerlige og socialdemokraterne i de to politiske udvalg ville høre. De ville derfor forsøge at få ændret lovgivningen, så det kunne blive muligt for Odense Kommune at fjerne børn fra en familie, hvis far, mor eller storebror er medlem af en bande.

05:08 Luk video