I det fynske folks tjeneste

Kritik af lodtræknings-forskning: De spiller hasard med liv

Fynsk forskningsprojekt i modvind i Regionsrådet. Politikerne finder det uforsvarligt at lave lodtrækning i forskning om akuthjælp til hjertestop.

00:39

Hans Mickley og hans team af forskere fra hjertemedicinsk afdeling på OUH vandt en million kroner til forskning i hjertestarte. Det projekt er nu i fare.

Et millionprojekt til forskning i hjertestop på Odense Universitetshospital og Syddansk Universitet hænger i en tynd tråd.

I det præhospitale udvalg har politikerne i Region Syddanmark sagt nej til, at forskerne laver lodtrækningsforsøg, når de vil dokumentere, om frivillige akuthjælpere forbedrer patienternes overlevelse og prognose.

Politikerne vil ikke gå med til, at man sammenligner prognoserne for en gruppe patienter, der får supplerende hjælp fra frivillige førstehjælpere, med en anden gruppe patienter, der får den eksisterende hjælp. 

Du skal trække lod om to mennesker. Det er etisk uforsvarligt

Thyge Nielsen, formand for det Præhospitale udvalg, Region Syddanmark

- Problemet er, at man skal trække lod. Du skal trække lod om hjælpen til to mennesker. Det er etisk uforsvarligt. Vi kan ikke lægge navn til, at man for eksempel på Langeland kun sender akuthjælpere ud hver anden gang, siger Thyge Nielsen.

Christian Torp-Pedersen er professor i cardiologi og sidder i styregruppen for de kommende forsøg med akuthjælpere i Region Hovedstaden. De er på vej med et lignende lodtrækningsforsøg, hvor akuthjælpere bliver alarmeret hver anden gang, der er alarmopkald til hjertestop.

- Det er uetisk ikke at lave disse forsøg, når vi om lidt skal sende hundrede tusinder af frivillige førstehjælpere afsted i hele landet. Det er nu, vi har en mulighed for at undersøge det her, før det bliver rullet ud i hele landet, siger han. 

Borgerne valgte

I maj 2017 vandt Hans Mickley og hans team af forskere fra hjertemedicinsk afdeling på OUH en million kroner til forskning i effekten af akuthjælpere ved hjertestop uden for hospitalet.

De vil undersøge, om patienter får en forbedret prognose med hjælp af de frivillige førstehjælpere kombineret med et gps-styret tilkaldesystem.

Læs også Fyn har talt: Vinderen af en million kroner er fundet

Over 12.000 fynboerne stemte om det mest relevante blandt en række projekter, og de fleste valgte hjertestopprojektet.

Helt usædvanligt har en række repræsentanter fra forskningsprojektet fået foretræde for politikerne i Region Syddanmark mandag, før de skal stemme om det på regionsrådsmødet.

Det bliver ansøger af forskningsprojektet Hans Mickley foruden en række ledende overlæger fra SDU og OUH foruden direktør Kim Brixen. 

Men hvis regionsrådet vender tommelfingeren ned på mandag, så kan forskerne ikke gennemføre det. 

- Det er at spille hasard med folks liv. Og tænk på det personale i alamcentralen, der får til opgave kun at alarmere en akuthjælper til hver anden hjertepatient på Langeland. Det kan vi ikke, mener Thyge Nielsen.

På Langeland har de i en årrække brugt akuthjælpere, der via mobiltelefon bliver tilkaldt via den gps-styrede FirstAed-app, som også lokaliserer den nærmeste hjertestarter. Resultater fra øen har vist, at den første frivillige førstehjælper ankom før ambulancen i 94 procent af registrerede alarmkald.

Mangler dokumentation

Men der findes ikke videnskabelig dokumentation for, at hjertelungeredning fra frivillige førstehjælpere forbedrer prognosen for patienter med hjertestop uden for hospital. 

I Region Hovedstaden er de på vej med et stort lodtrækningsforsøg blandt frivillige førstehjælpere, der bliver alarmeret ved hvert andet alarmopkald ved hjertestop. 

- Vi er overbeviste om, at det gavner. Men vi er også overbeviste om, at der er en risiko ved at sende frivillige ud midt om natten til noget, de ikke er vant til. Derfor er det ekstremt vigtigt, at vi undersøger, om den gavn, vi gør, overstiger de risici, vi tager, mener Christian Torp-Pedersen.

Projektet Danmark Redder Liv er et samarbejde mellem Dansk Folkehjælp, Region Syddanmark, Region Sjælland og FirstAed, som har udviklet det benyttede gps-styrede tilkaldesystem. 

De vil lave et såkaldt randomiseret studie, hvor patienter i tilfældig rækkefølge får enten den eksisterende hjælp, altså fra eventuelle vidner og alarmkald 112, eller den eksisterende hjælp suppleret med tilkald af frivillige førstehjælpere.

Læs også Laura skal forske i hjertestop så flere overlever

Nationalt ja og regionalt nej

Den Nationale Videnskabsetiske Komité har sagt god for forskningsprojektet. Men De Regionale Videnskabetiske Komitéer i Region Syddanmark mener ikke, etikken er i orden.

Det gælder også politikerne i det præhospitale udvalg.

Hvis du mener, det er etisk uforsvarligt, må det jo være, fordi I mener, det virker at sende frivillige akuthjælpere ud, er det så ikke uetisk ikke at dokumentere effekten, så man kan udbrede den?

- Vi ved, at det gør en forskel på liv eller død, om du får hjælp hurtigt. Det vil vi altså ikke have, man skal trække lod om. Vi ved godt, at mange forskningsprojekter er med kontrolgrupper, hvor man ikke får medicin. Hvis det så viser sig, at patienten bliver dårligere, vil man gå i gang med en behandling, og så vil patienten altid blive reddet. Det kan man jo ikke her, hvis det først er for sent med en hjertestarter, kan du ikke redde folk. 

04:00 Luk video

Thyge Nielsen mener, at forskerne bliver nødt til at finde en anden måde at undersøge tallene på i områder, der ikke i forvejen har en hjertestarter. 

Men man kan ikke sammenligne tallene fra geografisk forskellige områder som for eksempel Odense og Rudkøbing med hinanden, er det så valid forskning?

- Så stor forskel er der ikke på geografien. Det mener vi nu med vores husmandsfilosofi er lige så godt. Hvis alternativet er, at nogen kunne få hjælp og overleve, så mener vi, at det vejer tungere end om et forskningsprojekt kun er 98 procent validt, mener Thyge Nielsen 

Det er usædvanligt, at nogen kommer og argumenterer over for politikerne i Regionsrådet inden et møde. Men det sker på mandag, hvor forskerne vil forsøge at overbevise politikerne om projektet.

- Der er da stadig en mulighed for, at de kan overbevise os. Men det bliver op af bakke på mandag, siger Thyge Nielsen.

Fakta om hjertestop

I Danmark er der årligt mellem 3.500 og 4.000 personer, som får uventet hjertestop uden for hospital.

70 procent af hjertestop uden for hospitalet sker i private hjem, hvor overlevelsen er på otte procent.

DC-stød givet inden for tre-fem minutter kan resultere i overlevelsesrater på mellem 50 og 70 procent.

For hvert minut, der går inden DC-stød, mindskes sandsynligheden for overlevelse mellem 10 og 12 procent

Kilde: Trygfonden