I det fynske folks tjeneste

Politikere lover penge til idrætten

Godt nyt for en række idrætsanlæg i Odense. Trods sparekrav ved næste uges budgetforhandlinger, så skal projekterne have penge, mener politikerne.

01:10

Cykelsporten er en af tre sportsgrene, der får penge til bedre faciliteter.

1 af 2

Både overdækningen af cykelbanen, en ny tennishal ved Marienlystcentret og det storstilede Korup Kultur- og idrætscenter har tidligere været skrevet ind i budgetforliget, men hidtil har pengene ikke forladt kommunekassen.

Derfor vakte det uro hos bagmændene, da det tidligere på sommeren stod klar, at Odense Kommune skal spare på anlægsbudgetterne de næste år.

Men tirsdag siger de to største partier i byrådet, Socialdemokraterne og De Konservative, at projekterne vil få pengene i løbet af de næste fire år.