I det fynske folks tjeneste

Politikere rystede over knivoverfald

Flere folketingspolitikere kræver nu, at der bliver gjort en ekstra indsats overfor unge, der går med kniv.

-

Flere folketingspolitikere kræver nu, at der bliver gjort en ekstra indsats overfor unge, der går med kniv. Det konservative folketingsmedlem Carina Christensen er rystet over det alvorlige knivoverfald på Svendborg Handelsskole i formiddag:

-  Vi skal have knivene ud af ungdomsmiljøet. Hvis et direkte forbud mod at bære kniv ikke er muligt, så må både forældre, skoler, politi og sociale myndigheder gå sammen om at få forklaret de unge, at knivene må væk. I modsat fald vil vi opleve flere lemlæstelser og drab på tilfældige,\" siger Carina Christensen.

Også Venstres medlem af retsudvalget Irene Simonsen mener, at knivoverfaldet i dag understreger nødvendigheden af et knivforbud:  

- Jeg er rystet over de foreløbige oplysninger fra Svendborg. Det er endnu en beklagelig påmindelse om, at et forbud mod at gå med kniv er helt nødvendigt. Sommerens alt for mange episoder må få kritikken af regeringens forslag til at forstumme, siger Irene Simonsen.

Ved du noget? Så send os et tip