I det fynske folks tjeneste

Politikere truet på livet: - Det er at gå langt over grænsen

01:26

Brian Dybro fortæller, hvordan det var at blive nævnt i Facebook-video om dødstrusler mod byrådspolitikere. Video: Masoud Jafari Pouia

Både Brian Dybro og Søren Windell er påvirkede af en video, der sender dødstrusler mod flere byrådsmedlemmer i Odense.

En 52-årig mand blev onsdag varetægtsfængslet i fire uger for dødstrusler mod rådmand Susanne Crawley (R).

I en video på Facebook truede den 52-årige mand rådmanden på livet, og flere andre odenseanske byrådsmedlemmer blev nævnt i videoen, heriblandt Brian Dybro (SF).

- Det er selvfølgelig aldrig behageligt at blive truet, siger Brian Dybro.

- Man skal kunne tåle rigtig meget som politiker - særligt i en offentlig debat. Man skal også kunne tåle, at der bliver gået hårdt til én på holdninger og argumenter. Man skal aldrig nogensinde finde sig i at blive udsat for trusler. Det er at gå langt over grænsen, fortæller SF’eren.

Dødstrusler kommer tæt på

Som rådmænd er Brian Dybro og Susanne Crawley i kontakt med mange borgere, der nogle gange er kritiske over for deres arbejde som politiker. Der er dog en grænse for, hvad de skal finde sig i.

- Som rådmand møder man og får rigtig mange henvendelser fra borgere, som føler sig frustrerede, vrede eller ikke ordentligt behandlede. Vreden skal man kunne rumme, og man skal møde folk med ordentlighed og respekt, uanset at nogle kan have et sprog, der er knap så pænt. Grænsen går selvfølgelig, når folk begynder at true, siger Brian Dybro, der synes, det var ubehageligt.

- Når det kommer så tæt på, er det selvfølgelig ubehageligt, og man gør sig nogle tanker omkring, hvad baggrunden er for det, fortæller han.

"Politikernes blod skal flyde"

Ved siden af Brian Dybro stod byrådskollega Søren Windell (K), da byrådsmedlemmerne så videoen for første gang. Søren Windell blev ikke nævnt i videoen, der dog nævnte hele byrådet generelt, men Brian Dybro blev nævnt.

- Jeg kunne se, hvordan det påvirkede ham at blive nævnt. Hvis du bliver nævnt med navn i en video, så er det direkte personligt. Så ved de, hvem du er. Vores adresser står åbent tilgængeligt på kommunens hjemmeside, siger Søren Windell, der dog også blev påvirket af videoens indhold. 

01:09

Søren Windell vil ikke finde sig i dødstrusler.  Video: Pernille Gram

Luk video

Læs også 52-årig varetægtsfængslet for trusler mod rådmand

- Jeg bliver egentlig lidt bange, når jeg ser sådan noget. Det er ubehageligt at se, at byrådet på den måde bliver truet, og politikernes blod skal flyde i gaderne. Det er ikke sjovt, forklarer den konservative rådmand.

Konservativ rådmand: Vi skal ikke finde os i det

Søren Windell håber, at den 52-årige varetægtsfængslede mand, der tidligere er dømt for trusler mod Susanne Crawley, får en hård dom.

- Vi skal ikke finde os i det. Det er en trussel mod vores demokrati. 

Susanne Crawley fortalte sin historie onsdag, da hun var forbi studiet på TV 2/Fyn. 

02:17

Se hele interviewet med Susanne Crawley

Luk video

Ved du noget? Så send os et tip