I det fynske folks tjeneste

Politimand bag omstridt flytteforretning

Det udskældte flyttefirma, Allerup Flytteforretning ledes af en politimand. Det drejer sig om Morten Rasmussen, politiassistent ved ordenspolitiet i Odense Politi. Chefpolitiinspektøren i Odense vil nu starte en større efterforskning.

-

Det udskældte flyttefirma, Allerup Flytteforretning ledes af en politimand. Det drejer sig om Morten Rasmussen, politiassistent ved Ordenspolitiet, Odense Politi. Chefpolitiinspektøren i Odense har nu startet en større efterforskning.

TV2 /FYN har i denne uge bragt talrige eksempler på, hvordan utilfredse kunder føler sig snydt af Allerup Flytteforretning. I flere tilfælde har kunderne skullet betale en ekstra høj regning mod at kunne få deree møbler udleveret. Ansvaret for den daglige ledelse hæftes nu på en politimand. Ulf Jacobsen, Direktør for Allerup Flytteforretning fastslår overfor TV 2 /FYN, at det er Morten Rasmussen, som er den rette ansvarlige.

Odense Politi går nu ind i sagen om det upopulære flyttefirma. En sag, der som nævnt viser sig at involvere en kollega fra Odense Politi.

- Jeg vil opfordre alle, der har haft problemer med firmaet til at kontakte Odense Politi på tlf.: 6614-1448. Det siger Chefpolitiinspektør John Jacobsen i dag til TV 2 /FYN. Hermed er sagen om Allerup Flyttefirma, hvor en politimand er involveret, for alvor blevet en politisag.