Politipatrulje tog tyve på hjul

Politipatrulje på vej til indbrud stoppede tyvene under flugten.

Episoden udspillede sig natten til torsdag i den sydlige del af Odense. Kl. 00.54 blev politiet tilkaldt til et indbrud i Super Spar på Hollufgårdsvej i den sydlige del af Odense.
 
På vej til stedet ser patruljen en bil på vej den modsatte vej, og stopper den. Og der var gevinst.
 
I bagagerummet fandt betjentene kasser med 101 kartoner cigaretter. Og på kasserne står der netop "leveret til Super Spar på Hollufgårdsvej".
 
De to mænd på erkender indbruddet, og blev anholdt. Det viser sig at være en 23-årig og en 25-årig - begge fra Odense-området.
 
De to mænd er torsdag morgen til afhøring hos politiet i Odense, og det skal så gøres om de skal fremstilles i grundlovsforhør med krav om fængsling.

Oversigt

    Oversigt