Politisag på vej mod René Müller

Bagmandspolitiet er i fuld gang med at kulegrave en stribe sager mod Danmarks tidligere gulddrenge. En af sagerne er mod pantebrevsspekulanten René Müller.

Det skriver Børsen onsdag.

38-årige René Müller er i dag gået personligt konkurs, men tidligere drev han to store selskaber Privat Port-folio-Invest og Prio Fyn, som ejede pantebreve for op imod en milliard kr. og ejendomme for 200 millioner kr.

Konkursen i hans selskaber ramte flere banker hårdt. Fionia Bank mistede mellem 50 og 100 millioner kroner på René Müllers kollaps.

Til Fyens Stiftstidende udtalte René Müller, at han ikke følte nogen skyld for krakket i Fionia Bank.

Oversigt

    Oversigt