I det fynske folks tjeneste

Politisk ballade: Fayard snydt for forsvarsordre

Fregatten Niels Juel blev bygget på Lindø, men skal på værft i Estland. Foto: Peter Leth-Larsen/Fynske Medier

Det bliver et værft i Estland, der skal reparere fregatten Niels Juel. Intet at gøre, siger forsvarsminister.

Den maritime branche er rasende efter, at Forsvarsministeriet har placeret reparationen af fregatten Niels Juel i Estland.

- Det er en spand iskoldt havvand i hovedet på den samlede danske maritime industri, som ikke har mulighed for at byde på andre landes krigsskibe, og hvor vi som det eneste EU-land i praksis lader andre komme til. Det er nu desværre bevist, siger Jenny Braat fra Danske Maritime til fagbladet Søfart.

Han bakkes op af det fynske folketingsmedlem Jan Johansen (S).

-  Det er en katastrofe, når arbejdspladserne forsvinder på den her måde, siger han.

Kritikken kommer efter, at det fynske reparationsværft Fayard på Lindø bød 9,3 millioner kroner på reparationopgaven - to millioner kroner mere end det estiske værft Tallin.

Forsvarsminister Peter Christensen afviser i dag kritikken. 

- Indtil en ny rammeaftale er på plads til næste år, er det nødvendigt at følge EUs udbudsregler. Danske værfter kan se frem til, at Søværnet fra næste år og syv år frem kun vil bruge danske værfter. Men i det aktuelle tilfælde, hvor fregatten Niels Juel sendes på værft i Estland, er det nødvendigt at følge EU-reglerne, oplyser forsvarsminister Peter Christensen (V) i et skriftligt svar til Søfart.

Ifølge Forsvarsministeriet vil det være i strid med EU-retten at undtage reparationsopgaverne for åbent udbud.

Undtagelser fra EUs udbudsregler kan kun ske, hvis der er væsentlige sikkerhedsinteresser på spil.

Adm. direktør Jenny N. Braat, Danske Maritime udtaler til TV 2/FYN, at Forsvaret kunne have lagt ordren hos et af de værfter, Forsvaret allerede har prækvalificeret.

- Det er jo en politisk og ikke en juridisk vurdering. Så havde forsvaret sparet den enorme udgift, et EU-udbud er, og sparet en masse tid. Men så havde Kammeradvokaten selvfølgelig ikke tjent penge på et udbud, siger Jenny N. Braat og forsætter:

- Sagen viser jo i en nøddeskal, at vi er de eneste, som offensivt lægger vedligehold af krigsskibe i andre landet. Det er der, som Kammeradvokatens egen undersøgelse har vist, jo netop ikke andre, som gør. Vi i Danmark har med kammeradvokatens mellemkomst ændret praksis i de seneste år, og det er vi de eneste, som har.

Hun mener, at politikerne burde tænke sig mere om:

- Det er jo tilladt at bruge sin sunde fornuft, når man ser på, hvor man ønsker at lægge sine krigsskibe på værft. Når man placerer vores mest avancerede krigsskib hos en estisk koncern i et land, der har russisk som modersmål, og får det lavet hos et værft i Litauen, blot 100 km fra en stor russisk forsvarsbase i Kaliningrad, så må man stille spørgsmål ved det fornuftige i det.

Ved du noget? Så send os et tip