Politisk debat på Odense Teater

Naser Khader fra Radikale Venstre og Peter Skaarup fra Dansk Folkeparti kommer Indenfor Murene på Odense Teater tirsdag 25. september.

-

Naser Khader fra Radikale Venstre og Peter Skaarup fra Dansk Folkeparti kommer Indenfor Murene på Odense Teater tirsdag 25. september. Emnet de skal diskutere er fremmedhed.


Odense Teaters chef Kasper Wilton vil være ordstyrer på debatten mellem de to politikere. De vil hver give et oplæg før det anmelderroste stykke Indenfor Murene, og efter forestillingen vil der være debat med publikum.


Ifølge Odense Teaters direktør Kasper Wilton er det en af teatrets opgaver at være en aktiv del af samfundsdebatten, og man ønsker med debatten at forene den politiske debatform med den kunstneriske.


Derfor har teatret valgt at samarbejde med FOF om det politiske arrangement.

Oversigt

    Oversigt