Politisk hærværk mod mindesmærke

Et israelsk mindesmærke og et vejskilt foran Odense Idrætshal er blevet overmalet med graffiti.

"Boycot Israel" er der med sort spraymaling sprøjtet henover den to meter høje, grå mindesten, der er stillet op foran Odense Idrætshal. På en stentavle i jorden har gerningsmændene forsøgt at dække den indgraverede tekst med spraymaling. 

- Vi er meget ofte udsat for hærværk i Odense Idrætspark. Oftest er det fodboldbøller, der skriver slagord på vores bygninger, men jeg kan ikke mindes, at vi før har været udsat for politiske hærværk, siger Rune Bille, der er chef for Odense Idrætspark.

Mindesmærket er opsat i 1970'erne som en påmindelse om venskabsbysamarbejdet mellem Odense og den israelske by Petah Ticva. Odense og Petah Ticva blev venskabsbyer i 1975, blandt andet, fordi hovedgaden i den israelske by er opkaldt efter H.C. Andersen. I 1973 sendte Pitah Tica 75 kasser med grapefrugt til Odense, som efterfølgende blev delt ud til byens plejehjem.

 
 
Foto: Ole Holbech

Stenen står på Israels Plads, der ligger mellem Stadionvej og Odense Idrætsplads, og også vejskiltet er forsøgt malet over med spraymaling.

 
 
Foto: Ole Holbech

- Vi har et fast firma, som fjerner den slags for os, og nu har jeg rykket dem for at få fjernet grafittien hurtigst muligt, siger Rune Bille.

 

Oversigt

    Oversigt