Politisk krav om HCA-ledelsen afgang

Både Danske Folkeparti og Venstre har mistet tilliden til ledelsen af HCA Fonden. Begge partier kræver nu, at bestyrelsesformand Anker Boye og generalsekretær Lars Seebergs går af.

-

Både Danske Folkeparti og Venstre har mistet tilliden til ledelsen af HCA Fonden. Begge partier kræver nu, at bestyrelsesformand Anker Boye og generalsekretær Lars Seebergs går af.

- Det er mig fuldstændig ubegribeligt, at byrådet i Odense ikke fyrer Anker Boye som formand for HCA-Fonden, siger Louise Frevert, der er kulturordfører for Dansk Folkeparti.

Samme toner lyder nu også fra det store regeringsparti.

 - Hvis Anker Boye gjorde, hvad han skulle for at gavne H.C. Andersen-året, så trak han sig frivilligt fra fonden, samtidig med at man fandt en anden generalsekretær, sagde Eyvind Vesselbo fra Venstre kort efter onsdagens samråd om HCA-underskuddet i kulturudvalget.

Også andre medlemmer af Venstre udtrykker nu mistillid til HCA-ledelsen.  Ellen Trane Nørby (V) siger, at \"det er svært at have tillid til bestyrelsen\"

Kulturminister Brian Mikkelsen bakker op om kritikken, men siger, at det er helt op til Odense Byråd at beslutte, hvem der skal lede HCA-Fonden.

Onsdag aften er bliver sagen behandlet i Odense Byråd. Enhedslisten har bebudet en lang række kritiske spørgsmål i sagen.

Oversigt

    Oversigt