Politisk kritik af skilsmisseregler

Fra begge sider af folketingssalen kommer der nu kritik af, at folk, der er gift i udlandet, som senere flytter til Danmark, stadig er underlagt loven i deres oprindelsesland, hvis de vil skilles.

Kritikken kommer efter at TV 2/FYN onsdag omtalte sagen om iranskfødte Roya Moore fra Odense.

Roya Moore giftede sig for 27 år siden med sin mand i Iran.

Kort tid efter flygtede de til Danmark.

Men nu skal de skilles, og selv om de begge er danske statsborgere, så siger lovgivningen, at parrets ejendele skal deles efter iransk lov.

Den siger, at manden har ret til alle ejendele, som kvindens underskrift ikke står på.

Men det er ikke kun iranske kvinder, der kan komme i klemme - problemet er det samme med Syrien, Nigeria og alle andre lande, som har en anden lovgivning end den danske.

Politikere: Det må ændres

Pernille Skipper, retspolitisk ordfører for Enhedslisten kalder det absurd og gammeldags.

Hun vil taget det op med både justitsministeren og socialministeren.

Alex Ahrendsen, Dansk Folkeparti, siger:

- Det går jo ikke. Det er ikke godt nok. Det må laves om for de lande, hvor der ikke er ligestilling mellem kønnene.

Oversigt

    Oversigt