Polsk ambassadør klager over Ahrendtsens valgvideo

Det odenseanske byrådsmedlem og folketingskandidat Alex Ahrendtsen har modtaget en klage over en valgvideo, som han præsenterede i marts måned. 

Valgvideoen forestiller et hjemmerøveri hos Alex Ahrendtsen, der bliver begået af en polak. Nu har Polens ambassadør i Danmark sendt en klage til Dansk Folkeparti på baggrund af valgvideoen.

- Det er han velkommen til, men tallene viser, at der er noget at komme efter, siger Alex Ahrendtsen til TV 2/Fyn og henviser til Jyllands-Postens offentliggørelse af Rigspolitiets nye tal, der viser at antallet af østeuropæeres lovovertrædelser er fordoblet fra 2006 til 2010.

- Alle de kritikere, der har været efter mig, skulle se på tallene. Det er de åbne grænsers skyld, at kriminaliteten er eksploderet, siger Alex Ahrendtsen.

Oversigt

    Oversigt