Positive Living

Ikke de ord mange vil karakterisere befolkningen i Uganda med. Men en ny fotoudstilling på Museet for Fotokunst viser et andet billede.

Menneskeskæbner

Her udstiller fotografen Jesper Mauritzen og journalisten Charlotte Kjørup en serie fotografier fra deres tur til Uganda.

Turen foretog de i fire måneder i 2006 og fotografierne fortæller historier om de menneskeskæbner de mødte. Men fotografierne viser også hvordan befolkningen formår at leve et liv med masser af livsglæde på trods af borgerkrig, aids og forældreløse børn. 

- Vi forventede at møde et land i krise og hvor vi så måske kunne være heldige at finde nogle enkelte udenlandske organisationer der kom udefra og hjalp dem med at prøve at kapere den her krise. Men det vi fandt, var at det kom indefra hos dem. Det var mennesker der fandt en jernvilje og tro på at de faktisk kunne komme igennem og det overrumplede os, fortæller Charlotte Kjørup 

- Det er mennesker hvor man tænker, var vi som danskere udsat for det så havde vi lagt os ned og tudet. Og de rejser sig og siger, godt så må vi gå videre i livet og vi må få det positive ud af de vilkår vi har

Fra i morgen får fynboerne mulighed for at opleve skæbnerne fra Uganda på væggene i Museet for Fotokunst ved Brandts Klædefabrik - og kunstnerne glæder sig

Det er jo en drøm for os at få lov til at udstille fordi vi håber meget at de mennesker der kommer og oplever udstillingen går ud med lidt den samme følelse af at være blevet smittet af den her energi og livsglæde som de her mennesker udstråler.

Oversigt

    Oversigt