-
Det voldsomme snevejr skaber problemer for de fynske postbude. I mange landdistrikter er det umuligt at dele post ud onsdag.
Det gælder blandt andet i Assens, Faaborg og Hårby. Her er der så meget sne på de mindre veje på landet, at beboerne må undvære posten onsdag.
Det oplyser Kirsten Brandenborg, der er informationskonsulent i Post Danmark.
Ifølge Kirsten Brandenborg må også beboerne på Ærø undvære den daglige post, mens der ikke skulle være problemer med at få posten ud i Odense, Svendborg og Nyborg.