Postkassedom i Troense

Der er kommet en afklaring på, hvor mange husstande i den bevaringsværdige del af Troense, der skal flytte deres postkasser ud til vejen.

70 ud af 171 husstande skal flytte postkassen, fortæller Carsten Krat, der er bygningskonstruktør i Svendborg Kommune.

Den lokale formand for Troense Beboerforening, Knud Helles, synes, at afgørelsen som Post Danmark har truffet er lidt firkantet.

- Jeg er nogenlunde tilfreds med afgørelsen, men mener, at afgørelsen med at flytte postkassen ud til skellet kan fortolkes. Postkassen skal ikke nødvendigvis placereas foran hækken, men kan også være bag hækken. Dermed kan miljøet i troens bevares, siger han.

I december var Post Danmark på tur rundt i Troense sammen med Carsten Krat og Knud Helles og se på postkasser i byen. Det er baggrunden for den afgørelse, der nu er faldet.

- Det har været en lang proces. Miljøet i troense bliver bevaret, selvom ikke alle bliver tilfredse. Det var den løsning der kunne opnås i forhold til, hvordan loven er, fortæller Carsten Krat.

Han er klar til at besvare spørgsmål fra borgerne i Troense om, hvad og hvor skellet er.

Oversigt

    Oversigt