Postrøvere fik breve i stedet for penge

To mænd fik ingen penge, da de torsdag aften kl. 18.30 røvede en af Post Danmarks transportvogne ved postkontoret i Glamsbjerg.

-

To mænd fik ingen penge, da de torsdag aften kl. 18.30 røvede en af Post Danmarks transportvogne ved postkontoret i Glamsbjerg.


De to mænd truede to ansatte med et oversavet jagtgevær og fik derved fat på to sække, som de stak af med. Sækkene indeholdt dog ikke kontanter, men såkaldt værdipost d.v.s. anbefalede breve.


Røverne forsvandt til fods i retning mod Glamsbjerg-hallen. På et tidspunkt må de have skiftet til et køretøj, men politiet i Assens har intet spor.


Politiet er derfor interesseret i at høre fra folk, der kan have set de to mænd med sækkene. Telefon: 64 71 14 48


Den ene røver beskrives som 25-30 år, 185 cm høj med sort lang hestehale. Han var iført sort jakke og blå cowboybukser.


Den anden mand beskrives som 20-25 år, 175 cm høj med mellemblond hår. Han bar røde joggingbukser med hvide striber.


 

Oversigt

    Oversigt