Poul kom i job: - Jeg har noget at stå op til

Poul Henning Petersen skiftede overførselsindkomst ud med job. Det vækker glæde hos ham og Nyborg Kommune.

I Nyborg er man Danmarkmestre i at få ledige i job. Kommunen har også haft held til at få Poul Henning Petersen i arbejde. 

- Jeg har noget at stå op til om morgenen, lyder det fra ham. 

I gennem de senestre tre år har han levet af overførselsindkomst. Med hjælp fra jobcentret har Poul Henning Petersen skiftet overførselsindkomst ud med lønsedler fra Daloon, hvor han arbejder som truckfører på deltid. 

Nyborg topper rangliste

Og Poul Henning Petersen er langt fra den eneste i Nyborg Kommune, som er bleve hjulpet i job. 

En ny opgørelse fra Beskæftigelsesministeriet viser, at den østfynske kommune er landets bedste til at hjælpe folk i job. 

- Det er helt fantastisk, lyder det fra Kenneth Muhs (V), der er borgmester i kommunen. 

Ifølge borgmesteren er det særligt de nyborgensiske virksomheder, der er med til at hjælpe Poul Henning Petersen og mange andre i arbejde. 

- Der skal være et match. Det handler om, at virksomhederne stiller sig til rådighed, påpeger han. 

Borgmesteren bliver bakket op af jobcenterchef Louise Berg. 

- Vi har mange møder sammen med kommunens virksomheder, hvor vi lader os udfordre på, hvad deres (virksomhederens, red.) behov er lige nu, siger hun. 

- De andre kommuner må til at stramme sig lidt an, lyder det fra Poul Henning Petersen. 

I kortet nedenfor kan du se, hvordan andre fynske kommuner klarer sig. Kan du ikke se kortet, så klik her

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

 

Oversigt

    Oversigt