Poulsens exit fra Ny Alliance rokker ikke Odense-rådmand

Tirsdagens farvel til Jørgen Poulsen fra Ny Alliances folketingsgruppe får ikke Odense-rådmand Erik Simonsen til at overveje sit partimæssige tilhørsforhold. Det fortæller han til TV 2/FYN fra en rejse i Albanien.

- Nej, jeg bliver ved med at være en del af Ny Alliance, siger Erik Simonsen.

Jørgen Poulsen blev blandt andet smidt ud, fordi han på partiets landsmøde sammenlignede Dansk Folkepartis arbejdsmetoder med de tyske nazister i 30'erne. Den sammenligning var partiledelsen stærkt utilfreds med, og det forstår Erik Simonsen til fulde.

- Den slags krigeriske udtalelser får man ikke noget ud af, siger han.
Rådmanden vakte ellers selv opsigt, da han i sidsts uge udtalte til Fyens Stiftstidende, at både Venstre og Konservative var potentielle nye partier for ham.

- Men det er jo kun, hvis Ny Alliance lukker og slukker helt, siger rådmanden.

Oversigt

    Oversigt