Præst fyret af Kirkeministeriet

Den mange-årige sognepræst Bodil Greve Schmidt fra Munkebo Sogn ved Kerteminde, er efter længere tids samarbejdsproblemer med menighedsrådet blevet afskediget af Kirkeministeriet.

Det er mere end 10 år siden, at Kirkeministeriet sidst greb til den alvorlige sanktion.

Afskedigelsen begrundes officielt med præstens "uegnethed", men Bodil Greve Schmidt står uforstående overfor fyringen.

- Måske har det gået for godt herude. Det kan godt være, at der er nogle der ikke kan lide mig, men der er ikke nogen der kan sige, at jeg ikke har været engageret i mit job, siger Bodil Greve Schmidt.

Hun har ikke taget stilling til, hvad hun skal lave i fremtiden.

Oversigt

    Oversigt