Præst håber video bidrager til opklaring

Sognepræst Lise Juhl Nielsen ved Dyrup Kirke håber, at den video, som Fyns Politi mandag offentliggjorde, vil bidrage til en opklaringen af de mange påsatte brande i Odense.

To gange inden for kort tid forsøgte en person at sætte ild til et skur ved Dyrup Kirke. Men begge gange gik ilden ud eller blev slukket inden den nåede at udvikle sig.

- Det er selvfølgelig ubehageligt. Vi blev bange, da vi fandt ud af det, fortæller sognepræst ved Dyrup Kirke Lise Juhl Nielsen.

Første gang, der blev forsøgt at sætte ild ved Dyrup Kirke var søndag 13. december. En ukendt gerningsmand hældte brændbar væske udover skuret og forsøgte at antænde det, men ilde fik ikke ordentligt fat.

Få dage efter blev det igen sat ild til kirken.

Video optaget ved FKS-Hallen

I forbindelse med branden ved Dyrup Kirke fredag  18. december før kl. 23.33, har politiet fået en overvågningsvideo, som er optaget samme dag ved FKS-Hallen, der ligger tæt ved Dyrup Kirke.

 

 

På videoen ses en person i tidsrummet mellem klokken 22.00 og 23.00 gå rundt imellem træer og buske på en måde, som gør, at politiet finder ham interessant.

- Det er da dejligt, hvis videoovervågningen kan bidrage til en eventuel opklaring, siger sognepræst ved Dyrup Kirke Lise Juhl Nielsen.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

 

Oversigt

    Oversigt