Præster støtter asyl til Irakere

Flere præster havde i dag opfordret folk til at gå i kirke. Fremmødet skulle vise sympati med de afviste irakiske asylmodtagere, der er blevet fjernet fra Brorsonskirken i københavn.

Ved gudstjenesten i Odense Domkirke i dag var dagens præst Peder Thyssen. Han er en af de præster, der har opfordret folk til at gå i kirke i dag for at vise sympati med de afviste irakere

Peder Thyssen har sammen med et par andre fynske præster skrevet under på, at onsdag nats politiaktion i Brorsonskirken i København var en krænkelse mod kirken.

- Jeg mener, kirken er et fredshelligt sted, et sted hvor man kan få helle, siger Peder Thyssen.

Det synspunkt deler Fyns biskop dog ikke.

- Der er ikke nogen tradition, der siger kirke-asyl. Hvad hvis det nu havde været en flok børnelokkere, der have siddet inde i kirken, ville man så også have, at de skulle have asyl, siger biskop i Fyns Stift Kresten Drejergaard.

Oversigt

    Oversigt