Praktik-succes på Kold College

Kold College har knækket kurven - en målrettet indsats rettet mod virksomhederne har skaffet langt flere af de studerende en læreplads.

- For mit vedkommende har det været dejlig nemt, sådan siger Jens Lindholm Nielsen fra Kold College om det at finde sig en praktikplads.

Kold College i Odense har måske fundet en løsning på et mangeårigt samfundproblem. For trods en storstilet kampagne fra Dansk Industri, der skulle få virksomheder til at oprette flere praktikpladser, ser det stadig sort ud.

Kampagnen har kun givet 165 nye lærepladser på landsplan - langt fra nok. For virksomhederne har på et år taget 2295 færre lærlinge - et fald på 3 % sammenlagt

Men på Kold College i Odense har en målrettet indsats med praktikplads-konsulenter vist sig at være en metode der virker.

I 2014 blev der indgået 53 ekstra praktikpladser - det, der svarer til en stigning på 15,1 procent. 

Og netop den offensive tilgang til at skaffe praktikpladser til de unge er afgørende for den positive udvikling på Kold College.

Direktør på Kold College Hans Skjerning forklarer blandt andet succesen med det intensiverede opsøgende arbejde.

- Vi har tidligere kørt opsøgende arbejde. Typisk lærere som har haft det som en biopgave foruden at undervise, hvor vi nu går vi en anden vej og har ansat to, som direkte har det som hovedopgave, og ikke skal lave andet, siger Hans Skjerning.

Oversigt

    Oversigt