Pres på FC Fyn før weekendens kamp

Inden FC Fyn i morgen søndag tager imod Hjørring, sørgede deres oprykningsrivaler fra Brabrand for at øge presset på fynboerne med en 4-0 sejr ude over AGF 2. FC Fyn og Brabrand har nu begge spillet 22 kampe, men fynboerne er fire point bagud. 

FC Fyn har nu otte spillerunder til at hente de fire point på Brabrand for at sikre sig andenpladsen, der giver oprykningskampe til første division.
Skal det lykkes, har fynboerne ikke råd til at smide mange point og må samtidig håbe på, at Brabrand sætter point til for eksempel mod det suveræne tophold Thisted, som både Brabrand og FC Fyn mangler hjemmekampe mod.
FC Fyn mangler også en hjemmekamp mod netop Brabrand den første juni.

Oversigt

    Oversigt