Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Ti anbefalinger for at få Odense klimaneutral i 2030 er landet, og nu kommer der politiske reaktioner på eksperternes udmelding.
Hvis de ti anbefalinger, som en særlig Task Force er kommet med, skal munde ud i et klimaneutralt Odense i 2030, skal politikerne bakke op.
Sådan lyder det fra gruppen, som tirsdag eftermiddag offentliggjorde deres ti anbefalinger til presse og offentlighed.
Ny bådejer havde sejlet i 14 minutter - så blev han stoppet af politiet
Fartovertrædelser blev torsdag målt i knob, da Fyns Politi torsdag patruljerede på Svendborgsund.
- Fandens også.
Sådan sagde bådejer Alexander Winther Russo, da han bare 14 minutter inde i jomfrusejladsen med sin nyerhvervede motorbåd blev stoppet af politiet torsdag eftermiddag.
Årsagen var, at han sejlede hurtigere end tilladt.
I Svendborgsund er hastighedsgrænsen fem knob, og blandt andet hastigheden var på Fyns Politis tjekliste under årets første patruljering til søs, efter sommervejret har fået trængslen i sundet til at eksplodere.
Derfor fik Alexander Winther Russo en påtale og et par røde ører.
- Jeg troede, motoren var så lille, at vi ikke kunne komme i karambolage med loven, siger han.
Så blev dagens maritime kontrol på Svendborgsund indstillet. Mere end 20 fartøjer blev kontrolleret. Dette gav 7 bøder for hastighedsovertrædelse - 3 speedbåde og 4 jetski. Lad nu være med at sejle for stærkt. Hilsen vagtchefen #politidk
— Fyns Politi (@FynsPoliti) June 10, 2021
Søkontrol med smil og solskin
Ud over hastigheden tjekkede politiet speedbådbeviser og forsikringer under torsdagens kontrolsejlads, som foregik sammen med hjemmeværnet. Selvom flere blev sigtet, var stemningen generelt imødekommende, fortæller politikommissær Henrik Strauss.
- Vi møder en masse glade mennesker, og langt de fleste vil rigtig gerne have styr på det hele, siger han.
Det gælder også Alexander Winther Russo, der nu kender hastighedsgrænsen i Svendborgsund.
“Vi møder mange, der ikke er vant til at sejle og måske ikke har sat sig så meget ind i de lokale bestemmelser”
- Vi er 100 procent rookies og så begejstrede for endelig at komme ud og opleve vandet, at vi ikke tænkte på, hvor hurtigt vi sejlede, siger han.
Han er dog langt fra den eneste nybegynder på havet, og mange har under det seneste års coronanedlukninger kastet deres kærlighed på sejlsport og anskaffet sig en kajak, en båd eller et paddleboard.
- Vi møder mange, der ikke er vant til at sejle og måske ikke har sat sig så meget ind i de lokale bestemmelser, men når det ikke er mere grelt end det, vi har set, hjælper vi på vej, siger Henrik Strauss.
Drone spotter fartsyndere
For at få øje på havets fartsyndere uden at fange fartsyndernes opmærksomhed brugte Fyns Politi en drone under torsdagens kontrolsejlads.
På den måde kan fartsynderne stoppes, så bløde trafikanter som kajakroerne Henrik og Lis Betzer kan føle sig sikre på havet.
- Vi er jo den svageste trafikant, så vi er nødt til at tage hensyn, siger Henrik Betzer.
Parret mener dog, at sejlerne generelt er gode til at tage hensyn og sagtne farten for at undgå store bølger.
- De er gode til at tage forholdsregler. Helt klart. Jeg synes da også, at når vi kommer i kajak, er de gode til at tage hensyn til os, siger Lis Betzer.
Den socialdemokratiske borgmester Peter Rahbæk Juel siger i den forbindelse, at hvis man ser bort fra en af de ti anbefalinger, bliver man nødt til at skrue op på en af de andre.
Gruppen har som en af de ti anbefalinger, at man senest i 2030 indfører såkaldte nul-emissionszoner, hvor der kun må køre elbiler og andre køretøjer uden udstødning.
Til spørgsmålet om, hvorvidt borgmesteren er klar på at sende i hvert fald de benzin- og dieselbiler ud af byen, lyder svaret:
- En ting, der i hvert fald står klart for mig, er, at den mobilitetsplan, der ligger, den tror jeg, vi skal lægge væk, og så skal vi lave en ny, hvor klimaet og det grønne er i front.
Netop mobilitetsområdet har også stort fokus i anbefalingerne. Den nuværende mobilitetsplan gælder ellers frem til 2024.
De ti tiltag
#1 Etabler CO2-fangst hos Fjernvarme Fyn
Kommunen skal i samarbejde med Fjernvarme Fyn etablere CO2-fangst hos Fjernvarme Fyn. CO2-fangst går ud på at indfange og lagre den CO2, der udledes i forbindelse med afbrænding af fossile brændstoffer.
#2 Gør hele energiforbruget i Odense CO2-neutralt
Solceller skal prioriteres inden for kommunen, og der skal udarbejdes en plan for udfasning af olie- og gasfyr.
#3 Indfør nulemissionszoner senest i 2030
Odense skal reducere udledningen fra transport med 150.000 ton CO2 i 2030, svarende til en reduktion af den fossile vejtrafik på 57 procent. Det skal ske ved hjælp af nulemissionszoner, hvor kun elbiler og andre køretøjer uden udstødning må færdes.
#4 Trafikplan for Odense, der fremmer aktiv og grøn transportadfærd
Aktiv og grøn transport skal prioriteres, så flere ture sker til fods og på cykel eller med offentlig transport.
#5 Maksimer CO2-optag gennem naturen
Skovrejsning skal prioriteres, og muligheden for at optage CO2 gennem ålegræs i Odense Fjord skal afsøges.
#6 Odense Kommune skal gå foran
Som arbejdsplads skal kommunen gå forrest via grønne tiltag. Det dækker over alt fra maden i kantinen til at fremme klimavenlige beslutninger i kommunens selskaber.
#7 Tag lokalt klimalederskab og faciliter grønne partnerskaber
Kommunen skal faciliteter grønne partnerskaber mellem for eksempel erhvervsliv, uddannelsesinstitutioner og civilsamfund.
#8 Synliggør den grønne dagsorden og fokuser på adfærdsændringer
Den grønne dagsorden skal synliggøres ved hjælp af tiltag, som inspirerer og motiverer til grønne valg. For eksempel ved at uddele priser og gennemføre events og ved hjælp af adfærdsdesign
#9 Vedtag 2025-delmål og etabler stærk organisatorisk forankring af klimaindsatsen
Kommunen skal opstille forpligtende delmål for klimaindsatsen for 2025. Der skal etableres et klimasekretariat, der kan drive, koordinere og monitorere den samlede klimaindsats. En igangsættelsespulje på minimum 50 millioner kroner skal afsættes i 2022.
#10 Opgør og reducer udledningen inden for scope 3
Scope 3 er CO2-udledning, der forekommer uden for bygrænsen på grund af aktiviteter inden for bygrænsen. Kommunen skal iværksætte handlinger, der reducerer denne udledning.
Kilde: Task Force Klimaneutral 2030
Skal tage besværlige beslutninger
SF’s Brian Dybro, der er rådmand for Beskæftigelses- og Socialforvaltningen, er ligesom borgmesteren positivt stemt over for de nye klimavenlige retningslinjer.
Han ser også transporten som et område, man med fordel kan sætte ind.
- Vi skal turde at tage de modige og besværlige beslutninger, hvis vi skal komme i mål med de her ambitiøse anbefalinger, siger Dybro.
- Hvis jeg skal være konkret, så er det for eksempel at få folk ud af bilerne og i offentlig tranport eller op på cyklerne. Der kan man for eksempel nævne Nyborgvej, hvor man med den nye letbane kun har givet plads til bilerne, og cyklister må kæmpe for deres plads. Det skal jo vendes om.
Trend breder sig på Fyn: Tenna sagde job op og flyttede med familien ind på 35 kvadratmeter
David og Tenna solgte deres rummelige parcelhus i Odense og flyttede hele deres fire mand store familie ind på 35 kvadratmeter.
Hvor nogle familier ikke kan få kvadratmeter, rum, badeværelser og ting nok, så spreder der sig en tendens, der peger i den modsatte retning, over hele Fyn.
Flere og flere forsøger nemlig at skære ind til benet og kun leve med det mest nødvendige.
Sådan en familie findes ved Faaborg. Her bor far David Rysholt Christensen og mor Tenna Elisabeth Rysholt sammen med deres to drenge Villiam og Elliot på bare 35 kvadratmeter.
De er flyttet fra et større hus i Odense til et lillebitte hus i et bofællesskab udenfor landsbyen Diernæs ved Faaborg.
- En af de ting, vi ville have, var mere frihed og herunder ligger økonomisk frihed. Og jo mindre, man bygger, jo billigere er det. Så lige nu er vi faktisk gældfri, siger Tenna Elisabeth Rysholt.
Selvom familien har to biler og drengene går i private institutioner, har det været muligt for hende at sige sit fuldtidsjob op.
Det kunne hun, efter familien byggede deres eget hus af en gammel skurvogn. Et hjem, der indtil videre har rummet alt det, de havde behov for.
Planerne var ellers et hus på 150 kvadratmeter, men planen blev skaleret ned igen og igen, for meget mindre kunne gøre det. Faktisk blev de færre kvadratmeter en velsignelse. Mindre tid til rengøring, mindre arbejdstid for at tjene penge til huslån og mere tid til samvær
Det er dog ikke kun familien ved Faaborg, der vil leve mere simpelt.
Stor interesse for små huse
Hos Brenderup Højskole udbyder de både weekend- og længerevarende kurser om de såkaldte offgrid tiny houses.
- Interessen har været fuldstændig overvældende, siger sekretær på skolen, Jakob Stridsland.
- På to dage havde vi udsolgt på et kursus, vi havde udbudt. Folk stormede til.
Den store interesse handler til dels om de små huse, men også om en ny måde at leve på.
Eksempelvis handler offgrid-begrebet om huse, der ikke er tilsluttet eksempelvis kloak og elnet.
Tanken om ikke at være koblet til de normale tjenester, som man ville finde det i andre boliger, udgør dog også et overlevelsesproblem for de små huse, men det vender vi tilbage til.
Frygten for en trailerpark
For i Middelfart kommune spirer idéen om tiny houses også.
Jettie Nielsen er en ildsjæl, der kæmper hårdt for at lave et område for tiny houses tæt på Brenderup, som skal hedde Grobund.
Et sted, hvor hun selv også drømmer om at skulle bo, og hvor der skal være boliger i størrelser fra 18 til 60 kvadratmeter.
“Når man vælger et offgrid tiny house, så er det jo også med en tanke om, at det ikke belaster det større system.”
- Der er et stort arbejde med lokalplanen. Det ved alle, der nogensinde har beskæftiget sig med sådan noget.
Efterspørgslen på husene har dog været stor, og det er meningen, at bydelen skal være et bæredygtigt sted.
- Når man vælger et offgrid tiny house, så er det jo også med en tanke om, at det ikke belaster det større system. Folk er måske ikke bevidste om det, men det koster eksempelvis en masse energi at pumpe kloakaffaldet over store afstande.
Både hos familien Rysholt i Faaborg Kommune og hos Jettie Nielsen går et ønske om et mere bæredygtigt hus også igen.
Hos de forskellige udvalg i kommunerne dukker idéen om plads til de små huse også op rundt omkring på Fyn.
Eksempelvis i Svendborg og Odense Kommune. I sidstnævnte eksempel vil man fortsætte med at drøfte muligheden, men det er her, vi vender tilbage til de små huses udfordringer. For netop tilslutningen til de offentlige kloakker udgør et problem, kan man læse af Odenses by- og kulturudvalgs referat.
Dertil kommer frygten for et 'trailerpark'-lignende område ligesom at regler, der normalt gælder for campingvogne, kan være et benspænd. Alligevel arbejder man videre med idéen om et område for de små hus, der både findes med og uden hjul,
Drømmen om et friere liv
Kursisterne, der går på Brenderup Højskole for at lære mere om tiny houses ,fordeler sig over dem, som bare vil have inspiration til det flyttemodne folk, som er klar til at rykke ind i et lille hjem.
Tenna Elisabeth Rysholt fra det lille hus ved Diernæs fortæller, hvorfor mindre plads og færre ting kan være løsningen på nogle problemer, som småbørnsfamilier oplever
“Morgenerne kan være længere, og vi har også kunnet mærke det på børnene. Der er ikke de småskænderier, som man oplevede før.”
- Livet går lidt langsommere, end det gjorde før. Morgenerne kan være længere, og vi har også kunnet mærke det på børnene. Der er ikke de småskænderier, som man oplevede før.
Hun arbejder nogle timer om ugen ved siden af de andre ting, som fylder tiden i hverdagen ud.
Og netop det med tiden er et aspekt, som trendforsker Louise Byg Kongsholm siger er en af de ting, der er med til at bære denne trend frem.
- Tiny House-trenden rammer ind i flere ting, som rør sig i tiden, siger eksperten.
- Der er blandt andet dem, som vil ud af hamsterhjulet. Så snart man anskaffer sig et større hus, så hænger man på den, og et lille hus kan også være muligheden for at leve lidt anderledes.
Eksperten fortæller videre, at et Tiny House kan have andre fordele.
- Der er jo også en strømning, hvor folk ønsker at blive økonomisk uafhængige og også gå tidligt på pension. Til sidst er der også dem, som ønsker at leve tættere på naturen med et aktivt liv, som kun har brug for et sted at sove.
Og tættere på naturen er David Rysholt Christensen, Tenna Elisabeth Christensen og deres to drenge kommet.
De er ude hele tiden og oplever faktisk, at når folk i bofællesskabet bygger større, begynder de også at være mere inde.
Alligevel vil de nu fordoble pladsen, så deres voksende drenge kan få hvert deres værelse.
Så deres lille hjem bliver bare en lille smule større. Dog stadig langt fra den størrelse, som de fleste andre bor i.
Den konservative rådmand for Ældre- og Handicapforvaltningen Søren Windell ser lidt mere skeptisk på de nye retningslinjer.
- Selvom klimaet er vigtigt, så koster de her ambitiøse anbefalinger penge at gennemføre, og jeg kan godt være bekymret for, hvor den finansiering skal komme fra, siger han.
Han skal først se, hvordan eksempelvis nul-emissionszonerne rent faktisk kan lade sig gøre, før han giver sin uforbeholdne støtte.
- Meget hård mod bilister
Christoffer Lilleholt (V), der er by- og kulturrådmand, roser Task Forcens plan, som han kalder god og ambitiøs.
Han er dog ligesom Konservatives Søren Windell ikke overvejende begejstret overfor nul-emissionszonerne.
- Vi synes også, at planen er meget, meget hård over for bilisterne. Vi har svært ved at se, hvordan vi skal lave nul-emissionszoner, siger han.
Udover zonerne er et af forslagene at lave en trafikplan for Odense, der “fremmer aktiv og grøn transportadfærd”. Den del af planen køber han mere ind på.
- Der er rigtig mange mennesker i Odense, der arbejder i midtbyen og bor i forstæderne. Dem skal vi ikke tvinge ud af byen. Vi skal gøre det nemmere for dem at tage det grønne valg, men de skal stadig have lov at køre i deres bil - uanset om det er elbil eller benzinbil, siger han.
En anholdt stak af: 22 sigtede efter stor politiaktion på Nyt OUH
22 personer blev sigtet og en stak af, da Fyns Politi tirsdag morgen klokken 06.15 foretog en razzia på byggepladsen ved Nyt OUH i Odense.
Tirsdag morgen klokken kvart over seks slog Fyns Politi, Tungvognscenter Syd, Motorstyrelsen, Arbejdstilsynet og Nyt OUH’s arbejdsmiljøgruppe til og lavede en aktion mod køretøjer på byggepladsen ved Nyt OUH.
I løbet af tre timer blev omkring 150 køretøjer - blandt andet 25 lastbiler - og 460 personer kontrolleret.
Ifølge en pressemeddelelse forløb aktionen som planlagt, indtil en spirituspåvirket fører af en personbil stak af i sin bil.
Manden stak af, efter han netop var blevet anholdt.
- Det viser sig, at han har en promille over den tilladte, hvorefter han bliver anholdt – helt som det er sædvane. Derefter vælger han at gasse bilen voldsomt op og stikke af. Knap 100 meter fra kontrolpunktet kører han så bilen direkte i grøften og stikker af til fods, oplyser politikommissær Anders Brahe fra Fyns Politi.
Det er først på eftermiddagen ikke lykkedes, at finde manden, men politiet ved, hvem han er. Når han bliver fundet, vil han blive sigtet for spirituskørsel og sigtet for at stikke af. Dertil kommer en stribe sigtelser for færdselsovertrædelser.
I løbet af aktionen fik politiet oprettet følgende sager:
2 spirituskørsel 1 narkokørsel
1 kørsel i frakendelsestiden
3 manglende firmanavn på varebil/cvr nummer
2 ikke at medbringe lovpligtig attest
10 manglende brug af sikkerhedssele
1 fejl og mangler på køretøjet
1 overtrædelse af udlejningsbekendtgørelsen (vedr. kørsel i lejet bil)
1 ikke at medbringe kørekort
God aktion
Ifølge politiet forløb aktionen tilfredsstillende.
- Vi har haft en rigtig god aktion, hvor vi i de forskellige myndigheder har bistået OUH’s ønske om at drive en tryg og sikker arbejdsplads for de mange hundrede medarbejdere, der hver eneste dag møder ind på pladsen. Vi har jo desværre skrevet en del sager, men vi håber, at vores fælles indsats og kontrol vil have en forbyggende virkning. Jeg vil gerne benytte lejligheden til at rose for det rigtig gode samarbejde myndighederne imellem i den omfattende aktion, siger Anders Brahe.
Fyns Politi deltog med medarbejdere fra Operativ Færdsel samt Udlændingeafdelingen, der kontrollerede omkring 75 personers opholds- og arbejdstilladelser.
Ledelsen af byggeriet er ligeledes tilfredse med politiets aktion.
- For mig at se handler det mest om trafikforseelser, og så er der noget med alkohol, som vi siden efteråret har haft stor fokus på. Vi tager stikprøver 1-2 gange om måneden, og vi har nultolerance over for alkohol, og noget tyder på, at vi skal fortsætte vores indsats, siger direktør for Nyt OUH, Torben Hedegaard Jensen.
Kontrol af arbejdstilladelser
Fyns Politi deltog med medarbejdere fra Operativ Færdsel samt Udlændingeafdelingen, der kontrollerede omkring 75 personers opholds- og arbejdstilladelser.
- Vi har fokus på opholds- og arbejdstilladelse, hvor vi har et firma ansat til at tage stikprøver på om medarbejderne overholder reglerne, og derfor er jeg tilfreds med, at myndighederne ikke fandt nogle overtrædelser i dag, siger direktøren.
Omkring 450 medarbejdere er i øjeblikket beskæftiget på byggepladsen
Taskforce-formand: Nødvendigt at gå hårdt til værks
Ifølge Sebastian Mernild, der er prorektor på SDU og formand for Task Forcen, så er det nødvendigt med indgribende tiltag, hvis ambitionen skal lykkes.
- Hvis vi skal omstille vores samfund enten mod 70 procents CO2-reduktion - eller i det her tilfælde mod klimaneutralitet - så bliver vi nødt til at gribe hårdt fat i de virkemidler, der er. Dels kommer det til at koste penge, og dels er det noget, der er synligt for borgerne her i Odense. Ikke bare for borgerne, men også for virksomheder og organisationer.
Mobilitetsområdet - altså hvordan vi kommer fra a til b - er et af de områder, der er årsag til meget af CO2-udledningen i Odense. Derfor er det også nødvendigt, at trafikanterne kommer til at mærke indgrebene, mener Sebastian Mernild
- Det er et område, hvor vi bliver nødt til at se på, hvad der skal til, for at vi netop kan reducere udledningerne fra biltrafikken.
Odenseanerne kan fra tirsdag komme med deres egne bemærkninger til de ti tiltag på odense.dk/klima. Bidragene vil indgå som inspiration i den videre behandling af klimahandlingsplanen.
I aftenens mulm og mørke har Nyborg Kommune og Fyns Politi evakueret 79 voksne og 23 børn, der flyttes fra deres boliger i Vesterhavnen 13, 15, 17 og 19.
Det sker eftersom bærende bjælker i bygningerne ikke er sikret mod brand, og der derfor vil være fare for sammenstyrtning, hvis der skulle udbryde brand.
Kommunen har modtaget oplysningerne torsdag eftermiddag, efter en rådgiver har gennemgået en af boligblokkene grundet en bekymring for deres tilstand. Undersøgelsen blev sat i gang af kommunen, som siden 2016 har kendt til problemer.
- Vi ved godt, at det her er voldsomt indgribende overfor beboerne og derfor er det heller ikke en beslutning, vi tager let på. Men som kommune kan og vil vi ikke løbe nogen risiko, når vi står med nogle bygninger, der potentielt kan styrte sammen i tilfælde af brand i kælderen, siger kommunaldirektør Tim Jeppesen.
I alt er der tale om fire boligblokke, som er evakuerede.
Evakuering af boligblokke
Følg opdateringerne herunder
Liveblog starter om:
Livebloggen er slut. Tak, fordi du fulgte med.
Spørg til selve livebloggen:
Over 100 voksne og børn er torsdag aften blevet evakueret fra deres lejligheder på Vesterhavnen i Nyborg, efter en ekstern rådgiver har opdaget at den bærende konstruktion ikke er brandsikret.
Hvis bygningen går i brand, vil det altså i værste fald ende med et kollaps.
Beboeren Jesper Roed, der bor i blokken Vesterhavnen 15, er dog ikke imponeret over at Nyborg Kommune og Beredskab Fyn har besluttet at evakuere.
Han mener derimod man kunne have indsat brandvagter i boligblokkene, så beboerne kunne blive boende.
Kan det lade sig gøre at sælge en vare, men ikke levere den helt og alligevel få pengene?
Tilsyneladende ja, mener Retten i Svendborg.
Biogas-ejeren Kurt Brusgård Poulsen, der ejer både Andekærgård Biogas og er hovedaktionær i Flemløse Biogas, slipper nemlig for at skulle tilbagebetale 15 millioner kroner for en mængde energi hans anlæg ikke kunne producere.
Dermed frikendes Andekærgård.
Regningen ender i København
Dommen lyder i Retten i Svendborg på, at Hofor (Hovedstadens Foryning red.) skal betale Andekærgård 250.000 kroner i sagsomkostninger, mens ES2024 skal betale Hofor 250.000 kroner for sagsomkostninger.
Det betyder, at selvom sagen begyndte hos Andekærgård på Tåsinge, falder den manglende produktion ikke tilbage på Kurt Brusgård Poulsen og hans anlæg.
Det på trods af, at Andekærgård modtog penge for CO2-besparelsen i form af et tilskud på 15 millioner kroner fra i første omgang Hofor, der senere solgte “kvoten” videre til rådgivningsfirma ES 2024, der senere solgte den til N1.
N1 sælger i sidste ende strøm til private kunder - og har skulle dække sine omkostninger ved at opkræve pengene hos privatkunderne.
Sagen kort
Biogasanlægget Andekærgård skulle levere 74,1 millioner kilowatttimer til netselskabet N1, men leverede ifølge Energiwatch kun 48,3 kWh.
Det viste Energistyrelsens stikprøve fra 2020 foretaget i køberen, N1’s, indberetninger.
Undervejs har både Hofor og rådgivningsfirmaet ES2024 haft den solgte “kvote med energibesparelse” i hånden og videresolgt den til hinanden, før den i sidste ende er havnet hos N1. Alt sammen som en del af statens energispareordning, der havde til hensigt at reducere energiselskabernes Co2 forbrug.
Forstår energispareordningen
Klima-, energi- og forsyningsministeren har fra 2006 indgået i alt fire frivillige aftaler med brancheorganisationerne for de forskellige energiarter (el, olie, naturgas og fjernvarme).
Med aftalerne forpligtede net- og distributionsselskaberne sig til at realisere energibesparelser. Det skete typisk ved at give tilskud til energieffektiviseringstiltag i boliger, virksomheder eller ved at lave energieffektiviseringer i eget net. Tilskuddet indgik i energiselskabernes samlede omkostninger til deres energispareindsats og blev opkrævet via energiforbrugeres energiregning.
Kilde: Energiwatch
Selvom Barfoed Group allerede har været ude og placere ansvaret for ulykken hos ingeniørfirmaet Rambøll, mener Michael Havbro Faber, som er professor og ekspertisechef hos Niras, at det er for tidligt.
- Nogle gange er det én ting der er afgørende, og andre gange er der flere ting, som går i fælles negativ retning, siger han.
En syn og skønssag omkring ulykken er igangsat, men er endnu ikke færdiggjort. Han mener man bør vente på konklusionerne, før man peger fingre.
- Normalt passer vi meget på med lige præcis at gisne. Vi venter behørigt på at informationsgrundlaget er tilstrækkeligt robust.
Barfoed Group har ikke ønsket at kommentere hvorvidt det er for tidligt at placere et ansvar.
Fynske L'easy går nu i rette med forbrugernes vagthund, Forbrugerombudsmanden.
Han kritiserede i går svenskejede Resurs Bank og fynske L'easy for at udnytte samfundets svageste ved at yde højtforrentede lån uden en grundig vurdering af betalingsevnen hos kunderne.
Vores kreditvurdering er i orden
Men det er en kritik, der er uretfærdig, mener finansdirektør i 3C Retail, Lars Claudi, der ejer L’easy
- Jeg kan sige, at vi dengang gennemførte en grundig kreditvurdering efter datidens normer, og kunden har da også tilbagebetalt det meste af lånet. Som sagt er det mere end 10 år siden, og dermed også mange år før L’easy fik sin licens som forbrugslånsvirksomhed. Således vedrører sagen heller ikke en aktuel praksis fra L’easys side, siger Lars Claudi og tilføjer:
- Vi kreditvurderer meget grundigt, og vores kreditgivning sker på baggrund af den kreditpolitik, som Finanstilsynet fik indsigt i, og som de i 2022 tildelte licens som forbrugslånsvirksomhed til L’easy på baggrund af.
Finansierings og udlejningsselskabet ønsker præciseret, at man ikke har ydet lån på 38 procent, men at det første lån inklusive de årlige omkostninger, ÅOP, var 38 procent.
Faktaboks om L'easy-sagen
I 2022 anlagde L’easy sag mod en nu 51-årig mand angående lån, som ikke var tilbagebetalt.
Aftaleforholdet mellem L’easy og forbrugeren gik tilbage til 2013 og 2014, hvor L’easy i en periode på knap et år havde ydet forbrugeren i alt tre lån.
Det første lån blev bevilget i december 2013. I september 2014 fik han et nyt lån, selvom han ikke havde afviklet det første lån. Restgælden blev overført til det nye lån. I november 2014 fik han det tredje lån, som også indeholdt en restgæld fra de forrige lån. Lånene var højtforrentede lån med årlige omkostninger (ÅOP) på 29-38 %.
Forbrugeren havde i de pågældende år et rådighedsbeløb, som formentlig var negativt og i hvert fald betydeligt under det rådighedsbeløb, der normalt anses for nødvendigt for at opretholde en besked levefod.
Mandens økonomi var derfor efter Forbrugerombudsmandens opfattelse ikke egnet til yderligere gældsætning. Særligt ikke til højtforrentede lån med en ÅOP på mellem 29-38 %. En kreditværdighedsvurdering, der havde inddraget forbrugerens basale skatteoplysninger, ville efter Forbrugerombudsmandens opfattelse have vist dette.
Kilde: Forbrugerombudsmanden.
Siden juni 2020 har det været ulovligt at yde lån på mere end 35 procent inklusive årlige omkostninger.
3C Retail oplyser, at man anlagde sagen i 2022 mod en nu 51-årig mand på grund af et lån på cirka 37.000 kroner, der ikke var fuldt tilbagebetalt, selv om lånet er optaget for mere end 10 år siden. oplyser 3C Retail.
I 2023 gik Forbrugerombudsmanden ind i sagen samt en sag mod en kunde i Resurs Bank.
Der er i begge sager tale om flere lån, som er ydet til samme forbruger over en periode.
Har fjernet renter og omkostninger
3C Retail oplyser, at man i den anlagte retssag mod den 51-årige havde fjernet alle renter og omkostninger på lånet, hvorfor sagen alene drejede sig om tilbagebetaling af det beløb, som kunden havde fået udbetalt.
- L’easy gjorde altså hverken krav på renter eller gebyrer, hedder det.
Ifølge 3C Retails finansdirektør er det koncernens opfattelse af retspraksis, at hovedstolen altid skal tilbagebetales.
- Når vi så alligevel i dette særlige tilfælde valgte pr. kulance at hæve sagen, er det på grund af de oplysninger om kundens økonomiske formåen, som er fremkommet under sagens forberedelse, vejet op imod de ressourcer, der skulle bruges på at føre en retssag, samt at der var tale om et relativt beskedent restskyldbeløb, siger Lars Claudi
Resurs Bank har ikke ønsket at udtale sig til TV 2 Fyn.
Er der sammenhæng mellem børn og unges forbrug af sociale medier og deres trivsel?
Ja, det er der ifølge en ny analyse fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.
Sågar viser tal, at det i særdeleshed er teenagepiger, som mærker en negativ effekt fra de sociale medier.
Analysen konkluderer, at 31 procent af 13 til 17-årige piger enten er moderat eller svært afhængige af sociale medier. For drenge i samme aldersgruppe er tallet nede på 12 procent.
Det nævnes også, at børn og unge med flest tegn på afhængighed af de sociale medier har det værst.
Helt konkret har de 15 procent lavere trivsel, hvis man sammenligner med de jævnaldrende, der har færrest symptomer.
En 19-årig kvinde fra Nyborg er mandag blevet dømt for trusler mod en tjenestemand.
Det skete efter hun i december 2024 sendte en lydbesked til sin socialrådgiver, hvor hun detaljeret beskrev hvordan hun ville slå vedkommende ihjel og efterfølgende partere socialrådgiveren.
Kvinden erkender truslerne uden forbehold, og er blevet idømt 30 dages fængsel, fremgår det af en aktindsigt TV 2 Fyn har fået.
Den 19-årige har rent undtagelsesvis fået en betinget fængselsstraf, selvom hun tidligere er dømt for vold og trusler. Det skete ifølge dommeren, da hun er særligt sårbar.
Detaljeret trussel
Den 19-årige kvindes trusler blev modtaget af socialrådgiveren den 9. december sidste år klokken ni om morgenen. Lydbeskeden indeholdt 13 enkeltstående trusler, der både var rettet mod socialrådgiveren og vedkommendes familie.
Truslerne mod socialrådgiveren var i særdeleshed detaljerede, og lød blandt andet:
- Ved du hvad, jeg tager op til kontoret på mandag, og så tager jeg en brødkniv med, og så skærer jeg alle dine lemmer af. Jeg tager alle dine indvolde ud, og kaster det ud til løverne.
Mildere straf
Trusler mod tjenestemænd straffes som udgangspunkt altid med ubetinget fængsel i mindst 30 dage, men i denne sag valgte dommeren at gøre en undtagelse - også selvom den tiltalte aldrig dukkede op til en personundersøgelse ved kriminalforsorgen, der derfor ikke kunne vurdere om hun var egnet til en betinget fængselsstraf.
Dommeren gjorde undtagelsen med henvisning til, at hun er en sårbar ung kvinde.
Hvis den 19-årige igen begår noget strafbart indenfor en prøvetid på to år, kan fængselsstraffen dog udløses.
Nordfyns Kommune vedtog i januar 2024 et projekt, der skulle sikre kystbeskyttelse ved Bogense by og omegn.
Men nu er projektet slået tilbage til start.
Der er tale om et projekt, som ifølge en analyse ville betyde en mulig besparelse på 682.000.000 kroner i skadesomkostninger over en periode på 50 år.
I klageperioden kom der fire klager, og mens to er blevet pure afvist af Miljø- og Fødevareklagenævnet har to andre klager gjort, at kommunen nu må starte forfra.
De klageparter, der fik medhold i deres klager, er forsyningsselskaberne TDC og Evida Syd.
For at finansiere projektet har Nordfyns Kommune lavet en fordeling af hvor meget hver enkelt grundejer skal betale til det, og det er den, parterne klager over.
Det er netop forsyningsselskaberne i området, der står til at betale mest.
En urimelig bidragsfordeling
En af klagerne har blandt andet lydt på, at Nordfyns Kommunes beregningsmetoder var urimelige, samt at udgifterne ville overstige den nytteværdi, som klageren kunne få ud af projektet.
Dog anerkender klageparterne at være blevet pålagt en bidragspligt.
Utilfredsheden fra den ene part går også på, at kommunen ikke har specificeret, hvilket bidrag, der nærmere vil blive opkrævet.
Begge klageparter mente, at afgørelsen skulle ophæves og behandles på ny.
Det har de nu fået medhold i hos Miljø- og Fødevarestyrelsen.
Nordfyns Kommune skriver selv, at de nu arbejder sammen med rådgivere for at finde en løsning.
Det betyder samtidig en forsinkelse, og man regner nu med, at projektet tidligst kan gå i gang i starten af 2026.
Man skal kunne rejse hurtigere mellem Als og Fyn.
Det indgår som en del af en politisk aftale om Infrastrukturplan 2035.
I forlængelse af dette er der udarbejdet en forundersøgelse, som viser, at man kan anlægge en fast forbindelse mellem de to punkter i form af en bro til en anslået pris på 22,2 milliarder kroner.
Nu er det blevet tid til, at forundersøgelsens resultater skal præsenteres for borgerne.
Det sker blandt andet på et borgermøde den 24. februar fra kl. 19 til 21 i Helios Kulturhus i Faaborg.
Sund & Bælt og Vejdirektoratet, der er værter for borgermødet, skriver, at alle er velkomne, men at det kræver tilmelding.
Du finder mere end 845 af deres butikker på tværs af landegrænser, og flere er på vej.
Der er tale om den populære butikskæde NORMAL, som åbner endnu en butik.
Denne gang i Nyborg Retail Park.
Butikken slår dørene op for kunder den 28. februar, og NORMAL fortæller selv, at kunderne kan forvente et brag af en åbningsfest.
- Vi glæder os til at byde dem velkommen og give dem en rigtig god oplevelse, fortæller Country Manager, Lars Bjerring.
NORMAL åbnede sin første danske butik i april 2013. Siden da har kæden fået vokseværk, og nu findes der mere end 150 butikker i Danmark.
Toiletdøren var forsøgt sparket op, da graverne mødte på arbejde onsdag morgen.
Det er ikke overraskende, faktisk, for det er bare det seneste af mange tilfælde af hærværk på det offentlige toilet ved Stenstrup Kirke.
- Vi oplever, det er fuldstændigt raseret, når vi kommer på arbejde, siger Morten Hylleberg, der er gravermedhjælper i Stenstrup.
Det samme har de oplevet i Tved, men der har de løst problemet, fortæller sognepræsten.
Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Fyn lige ved hånden.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her