I det fynske folks tjeneste

Prins Joachim overrakte pris til Ærøskøbing

Prins Joachim var tirsdag middag på Ærø for at overrække Ærøskøbing en pris for enestående bevaring af kulturarvsskatten. Prinsens far kalder prisen kulturarvens Oscar.

-

Prins Joachim var tirsdag middag på Ærø for at overrække Ærøskøbing en pris for enestående bevaring af kulturarvsskatten.

Prisen er en af i alt seks hovedpriser, der uddeles af EU og Europa Nostra ved prisuddelingen European Union Prize for Cultural Heritage.

Kulturarvens Oscar
Prins Joachims far Prins Henrik er præsident for Europa Nostra og han udtalte, da der i foråret blev sat navne på prismodtagerbyerne - i øvrigt for første gang - at han håber, uddelingen med tiden kan få betegnelsen \"den europæiske kulturarvs Oscar\", da det kun er steder af meget høj international klasse, der kan komme i betragtning til priserne.

Helt unik købstad
Ærøskøbing får prisen fordi den 800 år gamle købstad er helt unik.
Gaderne står som dengang, byen blev grundlagt engang i 1200-tallet.
Og flere af husene er fra 1600-tallet, hvor de blev bygget op efter en omfattende brand, der raserede byen.

Stolthed
\"Vi er meget stolte af og beærede over prisen. Vi ved ikke endnu, hvad konkret de 10.000 euro skal gå til, men de skal naturligvis bruges i bevaringsarbejdet\", siger Gerda Willads-Petersen, der er formand for Ærøskøbing byhistoriske Forening.

Se TV 2/Fyn klokken 19.30

Ved du noget? Så send os et tip