Prinsen måtte vente på banegården

Prins Henrik måtte torsdag sammen med to hoffolk torsdag vente i næsten en halv time på banegården i Odense uden sikkerhedsvagter eller politi, fordi det kongelige tog var forsinket.

Det skriver Ekstra Bladet.

Prinsgemalen havde været i Odense til åbningen af Bocuse d'Or i Danmark - en fond og et akademi, der skal støtte mesterkokke, som vil deltage i den franske gastroniomikonkurrence Bocuse d'Or.

Turen hjem skulle foregå med tog i to kongelige salonvogne fra Odense Banegårdcenter. Men først efter en halv times venten på forskellige perroner på stationen, hvor prinsen selv måtte tage fat i DSB-personale for at få klarhed over, hvor hans tog blev af, kom togvognene til perron, og prinsen med følge kunne stige på.

DSB oplyser over for Ritzau, at man ikke ønsker at kommentere episoden.

/ritzau/

Oversigt

    Oversigt