Prinsesse Marie kommer til Odense

Onsdag d. 18. august kl. 17 besøger H. K. H Prinsesse Marie Odense for at åbne årets blomsterfestival.

Prinsessen modtages af borgmester Anker Boye - og i sagens natur også af den traditionelle blomsterpige. Mathilde Lund på 10 år vil overrække prinsessen en buket bundet af hawaiiblomster og pelargonier af sorten Prinsesse Marie, oplyser kommunen. 

Fra scenen på Flakhaven midt i Odense byder borgmester Anker Boye derefter velkommen til den 12. Blomsterfestival, der denne gang udføres over temaet "Kinas Kulturskatte".

Temaet markerer, at Odense deltager i verdensudstillingen EXPO 2010 i Shanghai frem til oktober, hvor mange kinesere har taget godt imod pavillonen.

Oversigt

    Oversigt