Prinsesse Marie til Babymesse

Når Rolfhallen i slutningen af september slår dørene op for Fyns første baby- og børnemesse bliver det med fornemt besøg.

Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Marie vil nemlig søndag den 26. september kl. 11.00 besøge messen og møde nogle af de mange udstillere.

På messen kan gravide, nybagte forældre eller bedsteforældre få inspiration og nyheder om babyer og småbørn, og der vil være mulighed for at få vejledning af professionelle aktører som jordemødre, coaches og fysioterapeuter.

Det er første gang, at der er baby- og børnemesse på Fyn, men arrangørerne håber at det kan blive en tilbagevendende begivenhed.

- Der findes ikke lignende tilbud i nærheden, så vi håber fremover at kunne give rigtig meget inspiration og hjælp til de mange børnefamilier på Fyn og i det sønderjyske, som ikke lige kører til København eller Århus for at se, hvad der rører sig på baby- og småbørnsområdet, siger messens hovedkoordinator Lykke Holtze.

Oversigt

    Oversigt