I det fynske folks tjeneste

Se videoen: Kronprinsessen åbnede den tyvende Blomsterfestival

Prinsesse Mary åbnede torsdag eftermiddag Blomsterfestivalens 20. udgave.

00:20

Kronprinsesse Mary åbnede Blomsterfestivalen.

100.000 planter fra danske gartnerier fylder i de næste fire dage Odense By til årets Blomsterfestival. Torsdag stod hundredevis af mennesker klar med telefonkameraer og betagede blikke på Gråbrødre Torv, hvor Kronprinsesse Mary aflagde visit for at åbne festivalen. 

- Min tilknytning til Odense Blomsterfestival bliver stærkere som årene går. Præcis som min glæde over at betragte de uendeligt mange fantastiske og fantasifulde blomsterkreationer, som skabes år efter år, lød det blandt andet i åbningstalen. 

Læs også Skjaldens søn snakker Spoken Word i gang

Årets festival er under temaet "På tidsrejse". Det betyder, man har været i arkiverne og fundet billeder helt fra festivalens begyndelse og frem til i dag, som kan ses rundt omkring i centrum af byen.

Ved ceremonien på Gråbrødre Torv sang et børnekor, inden borgmester Peter Rahbæk Juel introducerede kronprinsessen.

Blomsterglad fra barnsben

Kronprinsesse Mary har været protektor for festivalen siden 2012, og det er fjerde gang, hun åbner festivalen.  

Hun fortæller til TV 2/Fyn, at hendes fascination af blomster og natur rækker langt tilbage. 

- Har man ikke altid været glad for blomster? De er så smukke og farverige. Jeg synes ikke, jeg kan sætte et årstal på det. Jeg har altid været glad for naturen.

Læs også Brandts Klædefabrik forærer brugte hunde væk: Du skal bare selv tage den med hjem

Det er også en fascination, hun håber, går i arv til hendes børn. 

- Det er noget, der kommer af sig selv. Det er måske lidt nemmere med de to piger end de to drenge, men det kommer stille og roligt af sig selv ved bare at være i naturen.

Festivalen har omkring 200 samarbejdspartnere og varer fra 15.-19. august. 

02:16

Hør hele Kronprinsesse Marys åbningstale fra dagens åbningsceremoni. 

Luk video