I det fynske folks tjeneste

Pris til biografpar

De opfandt babybio, og Erik Clausen valgte netop deres biograf til at holde særforestilling. Nu har ægteparret bag biografen Panorama i Middelfart fået en pris.

Hitte på

Helle og Lars Broen fra Middelfart har fået prisen "Årets biografperson" af Foreningen af Filmudlejere i Danmark. Prisen får parret for at være engagerede og kreative.

- Denne pris går til jer begge to, da man ikke kan adskille så fantastisk et team. Det er optimalt for en virksomhed både at have nogen, der kan passe på og nogen, der kan hitte på, lød begrundelsen.

- Det er da fantastisk. Det er da dejligt, når andre anerkender, at vi laver noget nyt, siger Helle Broen til TV 2/FYN.

Ægteparret står blandt andet bag babybio og børnehavebio.

100.000 i salen

Parret har drevet biografen Panorama siden 1995. Biografen har 100.000 besøgende om året.