I det fynske folks tjeneste

Pris til fynsk forsker

Eva Rosenqvist, forsker ved Danmarks JordbrugsForskning i Årslev, blev torsdag belønnet med KTG-fondens pris. Den fynske forsker har været med til at udvikle et særligt system til klimastyring til potteplanter, og det har allerede nedbragt energiforbruget i væksthusbranchen med 30 procent.

-

Systemet hedder IntelliGrow og sikrer, at potteplanterne opnår den mest effektive vækst, når de naturlige klimaforhold samtidig er optimale, og reducerer væksten når det er koldt og mørkt.

I Danmark produceres der årligt potteplanter for næsten 3 milliarder kroner, hovedsagligt til eksport, og det nye system er altså med til at sikre en effektiv produktion og dermed en bedre konkurrenceevne.

Prisen blev overrakt af fødevareminister, Mariann Fischer-Boel.