Pris til fynsk fysioterapeut

Den fynske fysioterapeut Hanne Albert er blevet hædret med Danske Fysioterapeuters særlige forskningspris på 50.000 kroner.

-


Hanne Albert får prisen for forskning i bækkenproblemer

Den fynske fysioterapeut Hanne Albert er blevet hædret med Danske Fysioterapeuters særlige forskningspris på 50.000 kroner.

Hanne Alberts får prisen for hendes forskning i at afdække kvinders problemer med bækkenløsning og bækkensmerter.  

\"Hanne Alberts forskning er original og har givet nyorientering, ikke mindst i forhold til behandling af bækkenløsning og bækkensmerter. Hendes forskning har medvirket til udvikling af nye behandlingsmetoder, som bruges mange steder i dag, og hendes forskning har været med til at aflive myten om, at bækkenløsning er et stigende problem\", siger formanden for Danske Fysioerapeuter, Johnny Kuhr.

Hanne Albert har blandt andet været en af to ansvarlige for det hidtil største forskningsprojekt om bækkenløsning i verden, udviklet nye psykosomatiske gruppebehandlinger af kvinder med kroniske underlivssmerter og er senest blevet udpeget til en arbejdsgruppe i EU, der skal fastlægge retningslinier og for diagnosticering og behandling af bækkensmerter.  

Det er fjerde gang Danske Fysioterapeuters særlige forskningspris bliver uddelt.  

Oversigt

    Oversigt