Pris til fynsk industri-virksomhed

Virksomheden Andresen Towers i Nyborg modtog tirsdag aften en prestigefyldt pris.

Dansk Industris "Produktpris 2012" blev overrakt i Forum i København foran 1.000 danske topledere til den fynske industrivirksomhed.

Andresen Towers får prisen for udviklingen af nye vindmølletårne og skabelsen af 100 nye fynske arbejdspladser.

- Det er en klar anerkendelse af det udviklingsarbejde vi har lavet de seneste år. Vi har opbygget en automatistiseret fabrik og skabt 100 job, så vi er glade for prisen, siger den administrerende direktør, Tom Andresen.

Andresen Towers har specialiseret sig i at lave tårne til vindmøller. Tårnene bliver bygget op af moduler, og dermed bliver transporten af de 100 meter lange tårne nemmere end den var hidtil.

Oversigt

    Oversigt