I det fynske folks tjeneste

Pris til kvinde bag bunkebryllupper

Der er både penge, arbejdspladser og hæder i arrangere bryllupper - i hvert fald på Ærø.

Initiativtager til "Danish Island Weddings" på Ærø, Louise Bardino, blev lørdag kåret som årets iværksætter i Region Syddanmark.

Ved uddelingen af Årets landdistrikts-priser i Syddanmark på Als fik hun overrakt prisen.

Louise Bardinos firma arrangerer bryllupper på Ærø primært for udenlandske par, og har både tiltrukket masser af turister til Ærø og skabt fire arbejdspladser.

Samtidig har Louise Bardino opbygget et netværk af iværksættere på øen, der i følge Region Syddanmark tiltrækker masser af kreative og positive mennesker til Ærø.

Louise Bardino går nu videre til landsfinalen, der finder sted i april.

Ved du noget? Så send os et tip