I det fynske folks tjeneste

Privat børnepasning med lang åbningstid

03:57

- Vi er begge to ansat i hotel- og restaurationsbranchen, så selv om vores barn ikke skal passes i ret mange timer, kan vi ikke få det til at hænge sammen med de almindelige åbningstider, siger Nicolai Hyllested, der er Sommelier ved Falsled Kro.

1 af 2

Ny privat børneinstitution med lange åbningstider og mulighed for aftenpasning er åbnet i Nyborg.

Børnehuset Skovbrynet tilbyder pasning i op til 60 timer om ugen. Og åbningstiderne slår de fleste kommunale institutioner.

Skovbrynet har åbnet alle dage i året - mandag - Fredag fra klokken 5.00 til 17:00 og lørdage 5.00 til 16.00.

Derudover kan forældre også købe tilvalgsmoduler i aften- og nattetiden.

Selv juleaften og nytårsaften er der åbent indtil klokken 16.00.

Og forældrene til de første børn i Skovbrynet er glade for den nye mulighed:

- Vi er begge to ansat i hotel- og restaurationsbranchen, så selv om vores barn ikke skal passes i ret mange timer, kan vi ikke få det til at hænge sammen med de almindelige åbningstider, siger Nicolai Hyllested, der er Sommelier ved Falsled Kro.

Læs mere på skovbrynet-boernehus.dk

Ved du noget? Så send os et tip