Problemfri morgentrafik på Svendborgbanen

Mandag morgen blev toget mellem Ringe og Svendborg erstattet af busser. Det greb ind i massevis af fynboers morgenrutiner, men omlægningen forløb uden problemer. DSB har da også indsat ekstra personale til at guide kunderne på vej.

-

Mandag morgen blev toget mellem Ringe og Svendborg erstattet af busser. Det greb ind i massevis af fynboers morgenrutiner, men omlægningen forløb uden problemer. DSB har da også indsat ekstra personale til at guide kunderne på vej.

Det er sporene på strækningen mellem Svendborg og Odense, der skal skiftes ud gennem den næste måned. Når anstrengelserne er overstået, kommer belønningen: togene kommer til at kunne køre 120 km/t mod de nuværende 100.

Omstigning i Ringe
1. etape af sporarbejdet løber fra mandag morgen og til 23. maj. I den periode er togene mellem Ringe og Svendborg erstattet af busser.

På Ringe Station må passagererne altså skifte transportmiddel. Ind til videre forløber det efter planen, oplyser Ole Sørensen fra DSB Fyn. DSB har da også indsat ekstra personale på stationen til at vise vej fra busser til tog og omvendt.

Omlægningen i trafikken betyder 10-20 minutters længere rejsetid mellem Svendborg og Odense.

Togfrit spor
Hele strækningen Odense-Svendborg bliver lukket for togdrift i 2. etape af sporarbejdet. Det løber fra d. 24. maj til 9. juni. I den periode skal passagererne med bus hele vejen.

DSB har udgivet en særlig køreplan for perioden med sporarbejde på Sydfyn.

Fra mandag morgen og en måned frem må fynboerne indstille sig på en noget ustabil togdrift mellem Odense og Svendborg

Oversigt

    Oversigt